Gelex

Skrivelse om, hvorvidt et byrådsmedlem, der er idømt bøde samt betinget frakendelse af førerretten for overtrædelse af færdselslovens § 118, stk. 1, jf. § 26, stk. 2, og § 126, stk. 1, nr. 1, jf. § 128, er valgbar

GældendeVersion 2000-02-01
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/mt/1999/187@2000-02-01/da

Indhold
  1. Indledning

Ved brev af 11. januar 1999 har X-Byråd i medfør af den kommunale valglovs § 101, stk. 4, indberettet til Valgbarhedsnævnet, at byrådsmedlem NN ved retten i Y den 27. november 1998 er idømt en bøde på 1.500 kr. og betinget frakendelse af retten til at føre motordrevet køretøj for overtrædelse af færdselslovens § 118, stk. 1, jf. § 26, stk. 2, og § 126, stk. 1, nr. 1, jf. § 128.

Det fremgår af sagen, at den pågældende er idømt bøde og betinget frakendelse af retten til at føre motordrevet køretøj for overtrædelse af færdselsloven ved den 8. januar 1998 kl. ca. 11.45 at have ført personbil uden at udvise den fornødne agtpågivenhed, idet den pågældende under udkørsel i et kryds undlod at overholde sin ubetingede vigepligt, tilkendegivet ved vigelinie, for den kørende færdsel fra begge sider.

I denne anledning skal man meddele, at Valgbarhedsnævnet har fundet, at den begåede forseelse ikke i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, jf. den kommunale valgloves § 4.

Den pågældende må derfor anses for valgbar.

Versioner

  1. 2000-02-01