Skrivelse om, hvorvidt et byrådsmedlem, der har vedtaget et bødeforelæg for overtrædelse af straffelovens § 276, jf. § 287, stk. 1, er valgbar
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/mt/1999/189@2000-02-01/da
Indhold
Ved brev af 18. januar 1999 har X-Byråd i medfør af den kommunale valglovs § 101, stk. 4, indberettet til Valgbarhedsnævnet, at byrådsmedlem NN den 30. december 1998 har vedtaget en bøde på 300 kr. for overtrædelse af straffelovens § 276, jf. § 287, stk. 1.
Det fremgår af sagen, at den pågældende har vedtaget en bøde for overtrædelse af straffelovens § 276, jf. § 287, stk. 1, ved den 14. oktober 1998, kl. 12.15, i et byggemarked at have tilegnet sig en pose med maskinskruer til en værdi af kr. 13,95. Det fremgår endvidere, at den pågældende har oplyst, at pågældende havde været inde i forretningen for at hente nogle brochurer, og at pågældende i den forbindelse tog en pose skruer og uforvarende lagde posen med skruer ned i lommen. Da pågældende herefter uden at betale for maskinskruerne forlod forretningen gennem kassesluserne, gik tyverialarmen i gang.
I denne anledning skal man meddele, at Valgbarhedsnævnet har fundet, at den begåede handling uanset de krav, der må stilles til personer, der beklæder hverv som medlem af kommunale råd ikke i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, jf. den kommunale valglovs § 4.
Den pågældende må derfor anses for valgbar.