Skrivelse om, hvorvidt et byrådsmedlem, der er idømt en bøde på 13.000 kr. samt frakendt retten til at føre motordrevet køretøj i 2 år for overtrædelse af færdselslovens § 53, stk. 1, er valgbar
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/mt/2000/212@2001-01-11/da
Indhold
Ved brev af 22. februar 2000 har X Byråd i henhold til den kommunale valglovs § 101, stk. 4, indberettet til Valgbarhedsnævnet, at byrådsmedlem NN er blevet straffet.
Den pågældende er den 21. januar 2000 ved Y Landsret idømt en bøde på 13.000 kr. samt frakendt retten til at føre motordrevet køretøj i 2 år for overtrædelse af færdselslovens § 53, stk. 1 (spirituskørsel).
Det fremgår af sagen, at retten efter bevisførelsen fandt at kunne lægge til grund, at den pågældende den 8. april 1999 ca. kl. 16.18 til ca. kl. 16.35 førte personbil med en alkoholpromille i blodet på 1,62.
I denne anledning skal man meddele, at Valgbarhedsnævnet har fundet efter nævnets faste praksis, at den begåede handling i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, jf. den kommunale valglovs § 4.
Den pågældende kan derfor ikke anses for valgbar.