Gelex

Skrivelse om, hvorvidt et kommunalbestyrelsesmedlem, der er idømt 10 dagbøder á 500 kr. for overtrædelse af straffelovens § 267, er valgbar

GældendeVersion 2001-01-11
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/mt/2000/224@2001-01-11/da

Indhold
  1. Indledning

Ved brev af 20. juli 2000 har X Kommunalbestyrelse i henhold til den kommunale valglovs § 101, stk. 4, indberettet til Valgbarhedsnævnet, at kommunalbestyrelsesmedlem NN den 16. juni 2000 ved Civilretten i Y er blevet idømt 10 dagbøder á 500 kr. for overtrædelse af straffelovens § 267.

Det fremgår af sagen, at den pågældende er idømt straf for overtrædelse af straffelovens § 267, idet pågældende af retten fandtes at have fremsat en beskyldning, der udgjorde en ærekrænkende sigtelse, om magtmisbrug i Danmarks Radios regionalradio 10. august 1999 mod formand for teknisk udvalg i X Kommune, uanset at ordene »misbruger sin indflydelse til egen vinding« ikke udtaltes af den pågældende, men af speakeren, idet pågældende bekræftede speakerens udsagn og gentog den i omskrevet form.

I denne anledning skal man meddele, at Valgbarhedsnævnet har fundet, at den begåede handling ikke i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, jf. den kommunale valglovs § 4.

Den pågældende må derfor anses for valgbar.

Versioner

  1. 2001-01-11