Skrivelse om, hvorvidt et byrådsmedlem, der har vedtaget et bødeforelæg for overtrædelse af toldlovens § 73, stk. 1, 1. pkt., er valgbar\n(Fra Valgbarhedsnævnet til et byråd, j.nr. 597/2002)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/mt/2002/183@2003-01-14/da
Indhold
Ved brev af 19. august 2002 har X Byråd i henhold til den kommunale valglovs § 101, stk. 4, indberettet til Valgbarhedsnævnet, at byrådsmedlem NN har vedtaget et bødeforelæg for overtrædelse af toldloven.
Det fremgår af sagen, at den pågældende i forbindelse med indrejse her til landet den 23. november 2000 fra Y-land over K Lufthavn har undladt over for de statslige told- og skattemyndigheder at angive 600 stk. cigaretter, hvorved statskassen er unddraget et told- og afgiftsbeløb på 795 kr. Den pågældende har den 3. juli 2002 vedtaget et bødeforelæg på 1.500 kr. for overtrædelse af toldlovens § 73, stk. 1, 1. pkt.
I den anledning skal man meddele, at Valgbarhedsnævnet har fundet, at den begåede handling uanset de krav, der må stilles til personer, der beklæder hverv som medlem af kommunale råd ikke i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, jf. den kommunale valglovs § 4.
Den pågældende må derfor anses for valgbar.