Skrivelse om, hvorvidt et kommunalbestyrelsesmedlem, der har vedtaget et bødeforelæg for overtrædelse af momslovens § 81, er valgbar\n(Valgbarhedsnævnets skrivelse af 19. februar 2003 til en kommunalbestyrelse)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/mt/2003/153@2004-01-06/da
Indhold
(Valgbarhedsnævnets skrivelse af 19. februar 2003 til en kommunalbestyrelse)
Ved brev af 4. november 2002 har X Kommunalbestyrelse i henhold til den kommunale valglovs § 101, stk. 4, indberettet til Valgbarhedsnævnet, at kommunalbestyrelsesmedlem NN har vedtaget et bødeforelæg for overtrædelse af momslovens § 81.
Det fremgår af sagen, at den pågældende har vedtaget et bødeforelæg for overtrædelse af momslovens § 81 ved som ansvarlig indehaver af virksomheden Q, cvr. nr. Y, at have angivet 78.471 kr. for lidt i afgiftstilsvar i perioden fra den 1. januar 1997 til den 31. december 1999. Det fremgår af Told- og Skatteregion U´s rapport af 19. marts 2001 vedrørende sagen, at regionen var af den opfattelse, at den pågældende havde handlet groft uagtsomt.
I den anledning skal man meddele, at Valgbarhedsnævnet finder, at den begåede handling – uanset de krav, der må stilles til personer, der beklæder hverv som medlem af kommunale råd – ikke i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, jf. den kommunale valglovs § 4.
Den pågældende må derfor anses for valgbar.