Gelex

Skrivelse om, hvorvidt et medlem af skatteankenævnet, der ved retten i Y har vedtaget at betale 10 dagbøder på hver 300 kr. for overtrædelse af straffelovens § 171, jf. § 172, stk. 2, er valgbar \n(Valgbarhedsnævnets skrivelse af 19. februar 2003 til et byråd)

GældendeVersion 2004-01-06
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/mt/2003/154@2004-01-06/da

Indhold
  1. Indledning

(Valgbarhedsnævnets skrivelse af 19. februar 2003 til et byråd)

Ved brev af 1. november 2002 har X Byråd i henhold til skattestyrelseslovens § 7, stk. 5, indberettet til Valgbarhedsnævnet, at medlem af skatteankenævnet NN ved Retten i Y har vedtaget at betale 10 dagbøder på hver 300 kr. for overtrædelse af straffelovens § 171, jf. § 172, stk. 2.

Det fremgår af sagen, at den pågældende ved Retten i Y den 4. september 2002 har vedtaget at betale 10 dagbøder på hver 300 kr. for overtrædelse af straffelovens § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 26. februar 2002 som sælger af ejendommen Q at have gjort brug af et falsk dokument, idet den pågældende i forbindelse med sin egen underskrivning af skødet anførte vitterlighedsvidnerne PP og LL samt deres underskrifter, hvilket de pågældende personer var ubekendte med, ligesom underskrifterne som vitterlighedsvidner ikke hidrørte fra de pågældende personer.

I den anledning skal man meddele, at Valgbarhedsnævnet har fundet, at den begåede handling – uanset de krav der må stilles til personer, der beklæder hverv som medlem af kommunale råd – ikke i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, jf. den kommunale valglovs § 4.

Den pågældende må derfor anses for valgbar.

Versioner

  1. 2004-01-06