Skrivelse om, hvorvidt et byrådsmedlem, der er idømt en bøde for overtrædelse af dyreværnslovens § 1 og § 2, jf. § 28, stk. 2, nr. 1, er valgbar\n(Valgbarhedsnævnets skrivelse af 19. februar 2003 til et byråd)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/mt/2003/157@2004-01-06/da
Indhold
(Valgbarhedsnævnets skrivelse af 19. februar 2003 til et byråd)
Ved brev af 21. oktober 2002 har X Byråd i henhold til den kommunale valglovs § 101, stk. 4, indberettet til Valgbarhedsnævnet, at byrådsmedlem NN ved dom afsagt af Retten i Y den 16. oktober 2002 er blevet idømt en bøde på 3.000 kr. for overtrædelse af dyreværnslovens § 1 og § 2, jf. § 28, stk. 2, nr. 1.
Det fremgår af sagen, at den pågældende ved Retten i Y er blevet idømt en bøde på 3.000 kr. for overtrædelse af dyreværnslovens § 1 og § 2, jf. § 28, stk. 2, nr. 1, ved som ejer af en svinebesætning på ejendommen Z gennem nogen tid op til den 27. maj 2002 at have udsat en gris i sin besætning for væsentlig grad af smerte, lidelser og ulempe, idet den pågældende undlod at aflive grisen, der havde pådraget sig en byld på venstre skinke stammende fra knoglemarvsbetændelse, eller tilkalde dyrlæge til behandling af grisen, idet han den 27. maj 2002 lod grisen transportere til slagtning på slagteriet Q.
I den anledning skal man meddele, at Valgbarhedsnævnet har fundet, at den begåede handling - uanset de krav, der må stilles til personer, der beklæder hverv som medlem af kommunale råd - ikke i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, jf. den kommunale valglovs § 4.
Den pågældende må derfor anses for valgbar.