Gelex

Skrivelse om, hvorvidt et amtsrådsmedlem, der har vedtaget et bødeforelæg for overtrædelse af nærmere angivne bestemmelser i lov om kemiske stoffer og produkter samt i lov om afgift af bekæmpelsesmidler og overtrædelse af samme bestemmelse, jf. straffelovens § 23, er valgbar\n(Valgbarhedsnævnets skrivelse af 24. oktober 2003 til et amtsråd)

GældendeVersion 2004-01-06
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/mt/2003/162@2004-01-06/da

Indhold
  1. Indledning

(Valgbarhedsnævnets skrivelse af 24. oktober 2003 til et amtsråd)

Ved brev af 21. august 2003 har X Amtsråd i henhold til den kommunale valglovs § 101, stk. 4, indberettet til Valgbarhedsnævnet, at amtsrådsmedlem NN den 22. august 2002 har vedtaget et bødeforelæg på 20.000 kr. for overtrædelse af § 59, stk. 1, nr. 2, jfr. § 33, stk. 1, i lov om kemiske stoffer og produkter ved efter den 17. april 1997 og i 1998 i Y-sted at have indkøbt i alt 1830 liter af det ikke godkendte plantebeskyttelsesmiddel Amistar til videre fordeling til landmænd på egnen omkring Z-sted i 1997 og 1998, ligesom den pågældende selv anvendte 370 liter af det indkøbte.

Det fremgår af sagen, at den pågældende endvidere den 13. september 2002 har vedtaget et bødeforelæg på 17.000 kr. for overtrædelse af § 24, stk. 1, 2. pkt., i lov om afgift af bekæmpelsesmidler ved som erhvervsdrivende varemodtager i 1997 og 1998 at have indkøbt 370 liter Amistar fra udlandet uden at anmelde dette til de statslige told- og skattemyndigheder inden varernes afsendelse fra udlandet, hvorved statskassen blev unddraget 24.346 kr. i afgift af bekæmpelsesmidler - hvilket forhold ToldSkat i Ø har betragtet som værende begået med forsæt til at unddrage statskassen afgiften - samt for overtrædelse af samme bestemmelse, jf. straffelovens § 23, ved i 1997 og 1998 at have fungeret som distributør af 1.460 liter Amistar fra udlandet til 9 landmænd uden at anmelde dette til de statslige told- og skattemyndigheder inden varernes afsendelse fra udlandet, hvorved statskassen blev unddraget 96.004 kroner i afgift af bekæmpelsesmidler og ved at have indsamlet betalingen for sprøjtemidlet og videresendt denne til leverandøren af sprøjtemidlet Q – hvilket forhold ToldSkat i Ø har betragtet som værende medvirken til afgiftsunddragelse begået med grov uagtsomhed.

Det fremgår af sagen, at det omhandlede plantebeskyttelsesmiddel er blevet godkendt i 1998.

I den anledning skal man meddele, at Valgbarhedsnævnet har fundet det overvejende betænkeligt at fastslå, at de begåede handlinger – uanset de krav, der må stilles til personer, der beklæder hverv som medlem af kommunale råd – i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, jf. den kommunale valglovs § 4.

Den pågældende må derfor anses for valgbar.

Versioner

  1. 2004-01-06