Hvorvidt et byrådsmedlem, der har vedtaget et bødeforelæg for overtrædelse af færdselslovens § 26, stk. 2, er valgbar\n(Valgbarhedsnævnets skrivelse af 20. december 2004 til et byråd)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/mt/2004/148@2005-01-07/da
Indhold
(Valgbarhedsnævnets skrivelse af 20. december 2004 til et byråd)
Ved brev af 15. oktober 2004 har X Kommune i henhold til den kommunale valglovs § 101, stk. 4, indberettet til Valgbarhedsnævnet, at byrådsmedlem NN, har modtaget et bødeforelæg for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 26, stk. 2.
Det fremgår af sagen, at den pågældende den 5. oktober 2004 har vedtaget et bødeforelæg på 1.500 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 26, stk. 2, ved den 27. august 2004 kl. 11.15 at have ført en personbil ad parkeringspladsen beliggende bag en ejendom ind i krydset med Z-gade uden at overholde sin ubetingede vigepligt, hvorved der skete sammenstød med en person, som førte knallert ad Z-gade.
I den anledning skal man meddele, at Valgbarhedsnævnet har fundet, at den begåede handling ikke i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, jf. den kommunale valglovs § 4.
Den pågældende må derfor anses for valgbar.