Skrivelse om, hvorvidt et amtsrådsmedlem, der er idømt en bøde for overtrædelse af færdselslovens § 26, stk. 6, 2. pkt., er valgbar\n(Valgbarhedsnævnets skrivelse af 26. august 2005 til et amtsråd)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/mt/2005/110@2005-12-23/da
Indhold
(Valgbarhedsnævnets skrivelse af 26. august 2005 til et amtsråd)
Ved brev af 4. august 2005 har X Amtsråd i henhold til den kommunale valglovs § 101, stk. 4, indberettet til Valgbarhedsnævnet, at amtsrådsmedlem NN er straffet for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 26, stk. 6, 2. pkt.
Det fremgår af sagen, at den pågældende ved dom afsagt den 14. juni 2005 ved Retten i Y er idømt en bøde på 1.000 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 26, stk. 6, 2. pkt., ved den 24. september 2004 kl. 08.10 at have ført en personbil ad en vejstrækning og foretaget svingning til højre uden at overholde sin vigepligt, hvorved der skete sammenstød med en cyklist, der kørte på cykelstien i samme retning med materiel- og personskade til følge.
I den anledning skal man meddele, at Valgbarhedsnævnet har fundet, at den begåede handling ikke i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, jf. den kommunale valglovs § 4.
Den pågældende må derfor anses for valgbar.