Skrivelse om, hvorvidt et byrådsmedlem, der er idømt en bøde samt betinget frakendelse af førerretten i 3 år for overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1, § 15, stk. 1, og § 20, stk. 1, er valgbar\n(Valgbarhedsnævnets skrivelse af 7. juni 2005 til et byråd)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/mt/2005/112@2005-12-23/da
Indhold
(Valgbarhedsnævnets skrivelse af 7. juni 2005 til et byråd)
Ved brev af 13. januar 2005 har X Byråd i henhold til den kommunale valglovs § 101, stk. 4, indberettet til Valgbarhedsnævnet, at byrådsmedlem NN ved dom afsagt den 18. november 2004 ved retten i Y er blevet dømt for overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1, § 15, stk. 1 og § 20, stk. 1.
Det fremgår af sagen, at den pågældende ved dom afsagt den 18. november 2004 ved retten i Y er blevet idømt en bøde på 1500 kr. samt betinget frakendelse af førerretten i 3 år for overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1, § 15, stk. 1 og § 20, stk. 1, ved den 26. juni 2004 kl. 17.37 uden at optræde hensynsfuldt og agtpågivende og under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden at have ført en personbil ad en vejstrækning, idet den pågældende undlod at holde så langt til højre på kørebanen som muligt og under møde med modkørende køretøj at holde tilstrækkelig afstand til siden mellem køretøjerne, idet han kørte over i modsatte kørebanehalvdel, hvor han påkørte én modkørende personbil med efterspændt trailer, hvorefter bilen fortsatte ind i en blomsterkumme og trappen til ejendommen nr. Z, alt med materiel skade til følge.
I den anledning skal man meddele, at Valgbarhedsnævnet har fundet, at den begåede handling – uanset de krav, der må stilles til personer, der beklæder hverv som medlem af kommunale råd – ikke i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, jf. den kommunale valglovs § 4.
Den pågældende må derfor anses for valgbar.