Skrivelse om, hvorvidt et medlem af et amtsråd, der har vedtaget et bødeforelæg for overtrædelse af momslovens § 81, stk. 1, nr. 2, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt., og momslovens § 81, stk. 1, nr. 1 eller nr. 6, jf. § 6, er valgbar\n(Valgbarhedsnævnets skrivelse af 15. juni 2006 til et amtsråd)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/mt/2006/132@2006-12-27/da
Indhold
(Valgbarhedsnævnets skrivelse af 15. juni 2006 til et amtsråd)
Ved brev af 15. maj 2006 har X Amtsråd i henhold til den kommunale valglovs § 101, stk. 4, indberettet til Valgbarhedsnævnet, at medlem af amtsrådet NN har vedtaget et bødeforelæg på 12.000 for overtrædelse af momslovens § 81, stk. 1, nr. 2, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt., og momslovens § 81, stk. 1, nr. 1 eller nr. 6, jf. § 6. Det fremgår af sagen, at bødeforelægget er vedtaget den .. 2006.
Det fremgår endvidere af sagen, at den pågældende i årene 1-4 uden registrering har drevet virksomhed med byggeri af huse på egen grund med henblik på udlejning, og at den pågældende som afgiftspligtig ikke har betalt den i medfør af momslovens § 6 omhandlede afgift af denne virksomhed. Den pågældende har herved groft uagtsomt unddraget det offentlige et momsbeløb på 60.068 kr.
I den anledning skal man meddele, at Valgbarhedsnævnet finder, at den begåede handling – uanset de krav, der må stilles til personer, der beklæder hverv som medlem af kommunale råd – ikke i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, jf. den kommunale valglovs § 4.
Den pågældende må derfor anses for valgbar.