Gelex

Skrivelse om, hvorvidt et kommunalbestyrelsesmedlem, der er idømt straf af betinget fængsel efter færdselslovens § 117, stk. 2, nr. 2, om flere tilfælde af spirituskørsel, jf. § 53, stk. 1, en tillægsbøde og frakendelse af retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, er valgbar\n(Valgbarhedsnævnets skrivelse af 15. juni 2006 til en kommunalbestyrelse)

GældendeVersion 2006-12-27
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/mt/2006/135@2006-12-27/da

Indhold
  1. Indledning

(Valgbarhedsnævnets skrivelse af 15. juni 2006 til en kommunalbestyrelse)

Ved brev af 8. februar 2006 har X Kommunalbestyrelse i henhold til den kommunale valglovs § 101, stk. 4, indberettet til Valgbarhedsnævnet, at kommunalbestyrelsesmedlem NN er blevet straffet.

Den .. 2006 er den pågældende ved Y Byret idømt straf af fængsel i 20 dage efter færdselslovens § 117, stk. 2, nr. 2, om flere tilfælde af spirituskørsel, jf. § 53, stk. 1. Straffen er gjort betinget af, at den pågældende underkaster sig struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling under tilsyn af Kriminalforsorgen. Den pågældende er endvidere idømt en tillægsbøde på 7.000 kr. og frakendt retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, i 8 år, jf. færdselslovens § 126, stk. 1.

Det fremgår endvidere af sagen, at den pågældende den .. 2005 kl. 14.03 har ført en personbil ad en vejstrækning efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,50 promille, og samme dag kl. 15.05 har ført en personbil ad en vejstrækning efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,50 promille.

Blodprøve udtaget samme dag kl. 14.32 henholdsvis kl. 15.39 viste en mindsteværdi på henholdsvis 1,39 promille alkohol og 1,43 promille alkohol.

I den anledning skal man meddele, at Valgbarhedsnævnet har fundet, at de begåede handlinger i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, jf. den kommunale valglovs § 4.

Den pågældende kan derfor ikke anses for valgbar.

Versioner

  1. 2006-12-27