Skrivelse om, hvorvidt et medlem af et sammenlægningsudvalg, der har vedtaget et bødeforelæg for overtrædelse af § 45, stk. 1, jf. § 83, stk. 1, i arbejdsmiljøloven samt §§ 4 og 17, jf. bilag 1, pkt. 6.13, i bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 727 af 29. juni 2004, er valgbar\n(Valgbarhedsnævnets skrivelse af 8. november 2006 til et sammenlægningsudvalg)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/mt/2006/141@2006-12-27/da
Indhold
(Valgbarhedsnævnets skrivelse af 8. november 2006 til et sammenlægningsudvalg)
Ved brev af 26. oktober 2006 har sammenlægningsudvalget for X Kommune i henhold til den kommunale valglovs § 101, stk. 4, jf. § 10 i lov om revision af den kommunale inddeling, indberettet til Valgbarhedsnævnet, at medlem af sammenlægningsudvalget NN har vedtaget et bødeforelæg på 25.000 kr. for overtrædelse af § 45, stk. 1, jf. § 83, stk. 1, i arbejdsmiljøloven (lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005) samt §§ 4 og 17, jf. bilag 1, pkt. 6.13, i bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 727 af 29. juni 2004. Det fremgår af sagen, at bødeforelægget er vedtaget den .. 2006.
Det fremgår af sagen, at den pågældende den .. 2005 i Y, som indehaver af en virksomhed under CVR-nr. Z, var ansvarlig for, at der blev anvendt et stillads under arbejde, uden at anvendelsen skete på en sikkerhedsmæssig fuld forsvarlig måde, herunder at stilladset var opstillet uden hensyn til påregnelige belastninger, idet stilladset bestod af to parallelt opstillede stilladssektioner, hvorimellem der var opbygget en platform, som alene hvilede på den inderste længdebjælke på hovedstilladserne, hvilket bevirkede, at stilladset styrtede sammen, da der opholdt sig tre ansatte på stilladset, hvorved to ansatte kom til skade.
I den anledning skal man meddele, at Valgbarhedsnævnet finder, at den begåede handling – uanset de krav, der må stilles til personer, der beklæder hverv som medlem af et sammenlægningsudvalg – ikke i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af sammenlægningsudvalget.
Den pågældende må derfor anses for valgbar.