Gelex

Skrivelse om, hvorvidt et medlem af et byråd, der er idømt en bøde på 10.000 kr. for overtrædelse af § 46, stk. 1, nr. 1, jf. § 13, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 201 af 16. april 1993 om beskyttelse af dyr under transport, er valgbar\n(Valgbarhedsnævnets skrivelse af 27. marts 2007 til et byråd)

GældendeVersion 2007-12-22
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/mt/2007/75@2007-12-22/da

Indhold
  1. Indledning

Skrivelse om, hvorvidt et medlem af et byråd, der er idømt en bøde på 10.000 kr. for overtrædelse af § 46, stk. 1, nr. 1, jf. § 13, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 201 af 16. april 1993 om beskyttelse af dyr under transport, er valgbar (Valgbarhedsnævnets skrivelse af 27. marts 2007 til et byråd)

Ved brev af 15. januar 2007 har X Byråd i henhold til den kommunale og regionale valglovs § 101, stk. 4, indberettet til Valgbarhedsnævnet, at byrådsmedlem NN er idømt en bøde på 10.000 kr. for overtrædelse af § 46, stk.1, nr.1, jf. § 13, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 201 af 16. april 1993 om beskyttelse af dyr under transport. Det fremgår af sagen, at den pågældende ved dom afsagt den … af Vestre Landsret er idømt en bøde på 10.000 kr. for overtrædelse af § 46, stk.1, nr.1, jf. § 13, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 201 af 16. april 1993 om beskyttelse af dyr under transport ved henholdsvis den … at lade slagtesvin transportere fra A til B, uanset at i hvert fald 4 af svinene har befundet sig i en sådan tilstand, at de ikke var egnede til transport, idet de burde have været aflivet for at spare dem for unødig lidelse som følge af sygdom eller tilskadekomst. I den anledning skal man meddele, at Valgbarhedsnævnet finder, at den begåede handling – uanset de krav, der må stilles til personer, der beklæder hverv som medlem af kommunale råd – ikke i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, jf. den kommunale og regionale valglovs § 4. Den pågældende må derfor anses for valgbar.

Versioner

  1. 2007-12-22