Gelex

Skrivelse om, hvorvidt et medlem af en kommunalbestyrelse, der er idømt 2 års fængsel for overtrædelse af straffelovens § 280, jf. 288, stk. 2, er valgbar\n(Valgbarhedsnævnets skrivelse af 27. maj 2008 til et byråd)

GældendeVersion 2009-01-24
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/mt/2008/97@2009-01-24/da

Indhold
  1. Indledning

Skrivelse om, hvorvidt et medlem af en kommunalbestyrelse, der er idømt 2 års fængsel for overtrædelse af straffelovens § 280, jf. 288, stk. 2, er valgbar (Valgbarhedsnævnets skrivelse af 27. maj 2008 til et byråd)

Ved brev af 17. april 2008 har byrådet i X Kommune i henhold til § 101, stk. 4, i lov om kommunale og regionale valg, indberettet til Valgbarhedsnævnet, at byrådsmedlem, tidligere borgmester, N.N., ved Y Kriminalrets dom af …, stadfæstet af Z Landsret den … og stadfæstet af Højesteret den …, er idømt 2 års ubetinget fængsel for mandatsvig af særlig grov beskaffenhed, jf. straffelovens § 280, jf. § 286, stk. 2. Det fremgår af sagen, at den pågældende i perioden fra den … og til den ... i forening med kommunens ordførende direktør har foranlediget, at kommunen i forbindelse med et renoveringsarbejde på en sportshal betalte et entreprenørfirma en merpris på 9 mio. kr., mod at dette beløb skulle betales til en lokal sportsklub i forbindelse med en sponsoraftale mellem entreprenørfirmaet og sportsklubben. Det fremgår endvidere af sagen, at Højesteret har fundet, at den pågældende herved har gjort sig skyldig i mandatsvig, jf. straffelovens § 280. Da forholdet angår et betydeligt beløb − 9 mio. kr. − er forholdet endvidere anset for at være af særlig grov beskaffenhed, jf. straffelovens § 286, stk. 2. Højesteret tiltrådte, at straffen blev fastsat til fængsel i 2 år. I den anledning skal man meddele, at Valgbarhedsnævnet har fundet, at de begåede handlinger i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, jf. den kommunale og regionale valglovs § 4. Den pågældende må derfor anses for ikke valgbar.

Versioner

  1. 2009-01-24