Leveringsstandsning - omlægning af salgssystem (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1956/10001@1956-08-13/da
Indhold
KENDELSE:
Ved skrivelse af 4. maj 1956 har grosserer Børge Jensen, Skjern, klaget over en af monopoltilsynet under 24. april 1956 truffen afgørelse, hvorefter tilsynet ikke har fundet tilstrækkelig anledning til at skride ind overfor en af A/S Neroli foretagen begrænsning i antallet af selskabets grossistforhandlere, hvorefter selskabet har nægtet fortsat at levere klageren de af selskabet under mærket 4711 forhandlede parfumerivarer.
Sagen har været behandlet på et møde i nævnet den 13. august 1956.
Hverken klageren eller monopoltilsynet har ønsket at give møde for nævnet.
Klageren har nedlagt påstand om, at det pålægges A/S Neroli at genoptage leverancerne til ham af nævnte varer.
Monopoltilsynet har påstået den påklagede afgørelse stadfæstet.
Endvidere har landsretssagfører Ralph Bentsen som sagfører for A/S Neroli i skrivelse af 18. juni 1956 henstillet, at den påklagede afgørelse stadsfæstes.
Det fremgår af sagen, at klageren er indehaver af et kolonialgrossistfirma, der foruden en række andre varer forhandler parfumeri- og toiletartikler, at klageren imellem 4 og 5 år har forhandlet de af A/S Neroli under mærket 4711 solgte parfumerivarer, der har udgjort ca. 15 pct. af hans salg af parfumerivarer, og at A/S Neroli med virkning fra 1. januar 1956 har standset leverancerne af de pågældende varer til klageren.
Det er iøvrigt oplyst, at A/S Neroli i 1954 havde en omsætning, der skønsmæssigt udgjorde ca. 3 pct. af den samlede salgsværdi for parfumeriartikler her i landet og ca. 20 pct. af den samlede omsætning af parfume og eau de cologne her i landet, og at A/S Neroli i en årrække har forhandlet sine varer gennem et begrænset antal grossister - pr. ult. 1955: 21, medens der findes ca. 150 grossister, som forhandler parfumerivarer - med hvilke der har været afsluttet forhandlerkontrakter for et år ad gangen. Det er endvidere af selskabet anført, at det længe har været dets hensigt i overensstemmelse med den tendens, der gør sig gældende indenfor handelen med mærkevarer, at gå over til at sælge selskabets varer direkte til detaillister, i hvilken anledning selskabet - der af tekniske og økonomiske grunde må have en overgangstid på 1-2 år til gennemførelse af en sådan nyordning - ved udgangen af 1955 kun har fornyet forhandlerkontrakterne med 11 grossister, at begrænsningen i antallet af selskabets grossistforhandlere, der har ramt både store og små grossister, er foretaget under hensyn til, om den pågældende grossist besøger landpladser og til forretningsforbindelsens varighed, samt at selskabet indtil udgangen af 1955 havde tre grossistforhandlere i henholdsvis Esbjerg, Varde og Skjern, men i denne landsdel fra 1. januar 1956 alene midlertidigt har fornyet forhandlerkontrakten med grossisten i Esbjerg.
Til støtte for sin påstand har klageren anført, at han, som har erhvervsmæssig interesse i fortsat at kunne forhandle A/S Neroli's varer, ved den stedfundne leveringsstandsning i konkurrencemæssig henseende er blevet stillet væsentlig ringere end de grossister, der fortsat kan forhandle selskabets varer, som er udprægede mærkevarer, som i omsætningen har en monopolagtig karakter, og som må anses for at være en af branchens hovedartikler, uden hvilket det ikke er muligt for en grossist at fastholde detailkunderne. Klageren har i så henseende henvist til, at kunderne ikke ønsker at købe andre varer i stedet for de under mærket 4711 forhandlede parfumerivarer og derfor nu søger forbindelse med grossister, der stadig forhandler de pågældende varer, hvorefter de fortrinsvis hos disse aftager forbruget også af andre parfumerivarer, således at klagerens omsætning såvel af varer fra A/S Neroli som af andre parfumerivarer nedsættes væsentligt. Endvidere har klageren gjort gældende, at A/S Neroli ved begrænsningen i antallet af selskabets grossistforhandlere ikke har taget tilstrækkelig saglige hensyn.
Monopolitilsynet anfører heroverfor, at man ikke fra tilsynets side vil kunne gribe ind overfor den pågældende omlægning af A/S Neroli's salgsorganisation, da branchens grossister ikke kan antages at have en i så henseende tilstrækkelig erhervsmæssig interesse i at forhandle disse varer, da selskabet også før omlægningen af dets salgsorganisation har forhandlet disse varer gennem et begrænset antal grossister, og da den af selskabet - indtil hele salget kan ske direkte til detaillister - foretagne begrænsning i antallet af grossistforhandlere ikke ses at være usaglig.
Under hensyn til det af monopoltilsynet anførte, og da der heller ikke iøvrigt ses at foreligge tilstrækkelig vægtige grunde for, at der af monopoltilsynet foretages indgreb i den måde, hvorpå A/S Neroli nu i forhold til klageren går frem ved afsætningen af de under mærket 4711 forhandlede parfumerivarer, finder nævnet, at der i lov nr. 102 af 31. marts 1955 om tilsyn med monopoler og konkurrencebegræsninger, jfr. lovens § 12, stk. 3, ikke er grundlag for at pålægge A/S Neroli at genoptage leverancerne til klageren af de pågældende varer.
Monopoltilsynets afgørelse vil derfor være at stadfæste.
Herefter bestemmes:
Den ovennævnte af monopoltilsynet under 24. april 1956 trufne afgørelse stadfæstes.