Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1968/10002@1968-07-11/da

Indhold

1. Indledning

KENDELSE

I skrivelse af 31. januar 1968 har landsretssagfører Kristian Mogensen som advokat for Foreningen af danske Handelsmøller klaget over en af monopoltilsynet ved skrivelse af 21. september 1967 truffet afgørelse, hvorefter tilsynet ikke har kunnet godkende en forhøjelse af det omkostningstillæg på 131 øre pr. 1/1 kg pakke havregryn, der indregnes i de over for OTA A/S (OTA) og Nordisk Kellogg's A/S (N.K.) godkendte priser for pakkede havregryn.

Klagerne har nedlagt påstand om, at det omkostningstillæg som monopoltilsynet indregner i den godkendte pris for OTA'S og N.K.'s pakkede havregryn, forhøjes på grundlag af de for kalenderåret 1966 gældende regnskabstal, 129 øre pr. 1/1 kg pakke, til 163,5 øre, altså med 34,5 øre, sibsidiært med et af nævnet fastsat lavere beløb pr. pakke.

Monopoltilsynet har påstået den påklagede afgørelse stadfæstet. Tilsynet har over for nævnet redegjort for sagen i et indlæg af 29. marts 1968, hvormed klagerne er gjort bekendt.

Sagen har været behandlet på nævnets møder den 12. juni og 25. juni 1968. På det første møde var klagerne og monopoltilsynet repræsenterede.

Det er oplyst, at pakkede havregryn her i landet fremstilles af de to registrerede møller - OTA og N.K. - samt af Vejle Dampmølle A.m.b.A., OTA og N.K. har i en lang årrække været anmeldt til monopoltilsynets register, N.K tidligere registreret under navnet A/S Svendborg Boghvede- og Havregrynsmølle. Vejle Dampmølle har været underlagt tilsynets priskontrol fra 1950 til 1962, på hvilket tidspunkt selskabets registrering blev ophævet. OTA er størst af de tre møller med en markedsandel, der har vist stigende tendens, og som i 1966 var ...%. I 1966 var N.K.'s markedsandel ...% og Vejle Dampmølles ...%. Den samlede produktion af havregryn her i landet udgjorde i 1966 12.076.829 kg.

Efter monopoltilsynets opfattelse er priskonkurrencen mellem de registrerede møller neutraliseret med OTA som prisførende virksomhed. Priser, rabat- og bonusydelser har i en årrække været ens for OTA og N.K., og Vejle Dampmølle - hvis varer distribueres gennem brugsforeninger og ikke føres i den private detailhandel - følger normalt de prisnændringer, som foretages af de to andre møller. Tilsynets godkendelse af OTA's og N.K.'s priser sker på basis af en kalkulation over de til varens fremstilling og salg nødvendige omkostninger med tillæg af et beløb til nettoavance. Dette kalkulationsbeløb - der fremkommer på grundlag af forkalkulerede tal - udarbejdes for så vidt angår omkostningstillægget på grundlag af oplysninger om de seneste regnskabsmæssigt konstaterede omkostninger og skøn over senere omkostningsstigninger og sammenholdes med oplysninger om den regnskabsmæssige nettoindtjening, der er opnået i den periode, for hvilken der senest foreligger regnskabstal.

Kalkulationen omfatter dels et beløb til dækning af udgifterne til råvarer (d.v.s. udgifter til havre og tilsætningsprodukter med fradrag af de indtægter, møllerne opnår ved salg af biprodukter), dels et omkostningstillæg, der indeholder beløb til dækning af produktions-, pakke-, leverings-, salgs-, reklame- og generalomkostninger tilligemed et beløb til dækning af afskrivninger og forrentning samt et risikotillæg. Den pr. 31. december 1966 for OTA og N.K. godkendte pris for pakkede havregryn var sammensat af følgende råvareafgift og omkostningstillæg:

øre pr. 1/1 kg pakning Råvareudgift.............. 86,00 Omkostningstillæg......... 129,00 Godkendt salgspris........ 215,00

Opgørelsen af kalkulationens råvareudgift foretages ud fra et kostprisprincip, idet der gives møllerne dækning for de faktiske udgifter til råvarer opgjort på grundlag af de faktiske gennemsnitspriser for korn og biprodukter og det faktiske gennemsnitlige grynudbytte for OTA og N.K. under et. Rent praktisk foretages reguleringen af råvareudgiften på basis af en puljeopgørelse, således at eventuelle overskud på puljen afslides ved nedsættelse af de til kalkulationen indregnede råvarebeløb, medens underskud i puljen inddækkes gennem forhøjelse af råvaretillægget.

Fremgangsmåden ved opgørelsen af kalkulationens omkostningstillæg fremgår af den påklagede afgørelse, der indeholdes i sålydende skrivelse af 21. december 1967 fra monopoltilsynet til landsretssagfører Kristian Mogensen: Ved skrivelse af 23. juni 1967 har de som advokat for Foreningen af danske Handelsmøller anmodet monopoltilsynet om godkendelse af, at omkostningstillægget, der indregnes i de over for OTA A/S og Nordisk Kellogg's A/S godkendte priser for pakkede havregryn, forhøjes på grundlag af møllernes regnskabsresultater for 1966, og ud fra en delvis ændring af principperne for tilsynets hidtidge afgørelse.

På grundlag af kalkulationsmateriale fra de to virksomheder for kalenderåret 1966 er det omkostningstillæg, der med anvendelse af møllernes opgørelsesprincipper ville kunne indregnes i prisen for pakkede havregryn pr. 31. december 1966, opgjort til 163,50 øre pr. 1/1 kg pakke svarende til en forhøjelse på 34,50 øre pr. 1/1 kg pakke af det på dette tidspunkt gældende omkostningstillæg (129,00 øre pr. 1/1 kg pakke).

Under henvisning hertil skal man meddele, at tilsynet på det foreliggende grundlag ikke vil kunne godkende nogen forhøjelse af det gældende omkostningstillæg på 131,00 øre pr. 1/1 kg pakke.

Tilsynet har ved opgørelsen lagt følgende principper til grund:

(1) Opgørelsen af omkostningstillægget sker som hidtil alene på grundlag af Ota A/S' omkostnings- og indtjeningsforhold. Tilsynet har herved lagt vægt på, at bedømmelsen af priserne efter monopollovens § 11, stk. 2, skal ske på grundlag af forholdene i virksomheder, der efter de foreliggende omstændigheder drives på en teknisk og kommercielt hensigtmæssig måde. Ota A/S - der i øjeblikket dækker ca. ....% af omsætningen her i landet af pakkede havregryn - opfylder efter tilsynets opfattelse for tiden denne betingelse. Herved er taget i betragtning både virksomhedens størrelse og dens teknik sammenholdt med dens tilpasning til de foreliggende afsætningsmuligheder. På den anden side kan Ota A/S - selv om virksomheden har lavere omkostninger end Kellogg's A/S, ........- ikke betragtes som en i særlig grad effektivt arbejdende virksomhed, som ligger over den norm, der er opstillet i monopollovens § 11, stk. 2, hvorved bemærkes, at Ota A/S ikke synes at have lavere omkostninger ved produktionen og salget af havregryn end omkostningerne hos den tredie - ikke-registrerede - grynmølle, der fremstiller pakkegryn.

(2) Kalkulationsbeløbene til forrentning og afskrivning af den investerede kapital fastsættes principielt i overensstemmelse med tilsynets hidtidige praksis, hvorefter forrentning beregnes på grundlag af kapitalens bogførte værdier, og beløbene til afskrivninger på bygninger og maskiner indregnes med de over for skattevæsenet foretagne afskrivninger på bogførte værdier.

Tilsynet har ved fastlæggelsen af sin praksis lagt vægt på, at når man over for virksomhederne følger de gældende skattemæssige regler for afskrivninger, indebærer dette en meget hurtig afskriving af en væsentlig del af aktivernes anskaffelsesværdi, hvilket giver selskaberne mulighed for i perioder med stigende priser at opnå en delvis udligning af den forskel, der vil være mellem summen af afskrivningsbeløb og genanskaffelsesværdien. Desuden godkender tilsynet som hovedregel henlæggelser til investeringsfond indkalkuleret i priserne, hvilket til dels kan ses som alternativ til en afskrivningsordning på grundlag af kapitalapparatets genanskaffelsesværdi. Hertil kommer, at tilsynet i konkrete tilfælde også har godkendt forskudsafskrivninger indregnet i priserne.

Hvis særlige forhold - herunder at virksomhedernes anlæg er gamle og de bogførte kapitalværdier derfor lave - taler for en større indtjening end svarende til disse principper, vil der kunne tages hensyn ved fastsættelsen af den indregnede nettofortjeneste, idet tilsynet ved bedømmelsen heraf vil tage virksomhedens hele økonomiske stilling i betragtning.

(3) Fordelingen af generalomkostningerne foretages efter omsætningsværdi for så vidt angår såvel fordelingen mellem de enkelte varer indbyrdes som fordelingen mellem hjemmemarkedssalg og eksport. Tilsynet har herved især lagt vægt på, at i de tilfælde, hvor andre mere specifikke fordelingsregler ikke har kunnet finde anvendelse eller begrundes, vil der ofte bestå en ret nær sammenhæng mellem den enkelte vares omsætningsværdi og størrelsen af det administrative og tilsynsførende arbejde, varen giver anledning til. Det tilføjes, at møllerne - trods opfordret hertil af tilsynet - ikke nærmere har kunnet specificere de dele af generalomkostningerne, der alene er knyttet til hjemmemarkedet, men tilsynet vil - som allerede tilkendegivet ved skrivelse af 22. december 1965 - være indforstået med, at såfremt der inden for generalomkostningerne findes omkostninger, der vil kunne udskilles som alene eller overvejende vedrørende hjemmemarkedet, vil disse omkostningsbeløb ved fremtidige prisansættelser kunne fordeles efter andre relevante kriterier end omsætningsværdien.

(4) Fordelingen af fælles salgsomkostninger foretages for så vidt angår fordelingen mellem hjemmemarkedssalg og eksport på grundlag af selskabets fordeling, medens fordelingen mellem varer sker efter omsætningsværdi.

Når tilsynet ikke fuldt ud har kunnet acceptere virksomedens fordelingskriterier, skyldes dette, at det drejer sig om en fordeling af salgsomkostninger på forskellige arter af varer, der sælges i pakkede enheder gennem samme anvendelse i private husholdninger, men hvor havregryn både i forhold til værdi og rumfang er langt den tungeste. Varens værdi og eventuelt antallet af salgsenheder synes derfor mere relevante kriterier i forbindelse med fordelingen af udgifterne til administration, salg og ledelse end varens vægt.

(5) Omkostninger til årsbonus beregnet på grundlag af omsætningsstigning godkendes ikke indregnet i omkostningstillægget.

Tilsynet henviser herved til, at den pågældende årbonus ikke er knyttet til møllens salg af havregryn, men ydes på grundlag af omsætningsstigningen for alle møllens varer under et, og at bonusydelsen vanskeligt vil kunne indregnes i den enkelte vares pris samt videregives til den pågælende vares aftager eller forbrugerne, hvorfor den i et vist omfang må formodes enten at forøge mellemhandelens avancer eller blive anvendt på helt fremmede varer. Samtidig indebærer det princip, hvorefter bonus opgøres, at pakkede havregryn kan blive belastet med merkøbsbonus, selv om denne vare har udvist omsætningmæssig tilbagegang.

På grundlag af det indsendte kalkulationsmateriale fra Ota A/S og med anvendelse af tilsynets principper for kapitalopgørelse og fordeling af fælles general- og salgomkostninger kan omkostningerne pr. 31. december 1966 opgøres til følgende beløb:

øre pr. 1/1 kg pakke Omkostninger............................ 98.14 Rabatter................................ 8.90 I alt, omkostninger ekskl. afskrivning, forrentning og nettoavance.............. 107.04

Det gældende omkostningstillæg pr. 31. december 1966 på 129 øre pr. 1/1 pakke og det pr. dags dato gældende tillæg på 131 øre pr. 1/1 pakke indeholder således ud over dækning for de opgjorte omkostninger et beløb på ca. 22 øre til afskrivning på bygninger og maskiner, forrentning af investeret kapital og nettoavance.

Ved bedømmelsen af det gældende omkostningstillæg - der indeholder en højere indtjening end svarende til de godkendte kalkulationsprincipper for afskrivning og forrentning af den investerede kapital - har tilsynet taget i betragtning, at selskabets kapitalværdier er lave

Klagerne har under nærværende sag inddraget følgende problemer: 1. Opgørelsen af omkostningstillægget begæres foretaget samlet for Foreningen af danske Handelsmøllers registrerede havregrynsproducerende medlemmer, medens Monopoltilsynet alene har villet foretage opgørelsen på grundlag af OTA A/S's regnskabstal.

2. a) Ved fastsættelsen af kalkulationsbeløb til forrentning og afskrivning af den investerede kapital godkender Monopoltilsynet alene den i virksomhedernes regnskaber bogførte kapital, medens virksomhederne begærer højere kapitalværdier lagt til grund. b) I omkostningstillægget indregner Monopoltilsynet forrentning af den investerede kapital med 8% p.a., medens virksomhederne begærer indregnet 10 % p.a.

3. a) Ved fordelingen af de her i landet afholdte generelomkostninger belaster Monopoltilsynet hjemmemarkedsvarer og eksportvarer på lige fod, medens virksomhederne begærer eksportvarerne belastet med en forholdsmæssig mindre del af disse fællesomkostninger. b) Ved fordelingen af fælles salgsomkostninger mellem de enkelte varearter foretager Monopoltilsynet ligeledes fordeling alene efter omsætningsvædien, medens virksomhederne begærer fordelingen foretaget halvt efter værdi, halvt efter vægt.

4. Ved fordelingen af fælles salgsomkostninger mellem de enkelte varearter foretager Monopoltilsynet ligeledes fordeling alene efter omkostningsværdien, medens virksomhederne begærer fordelingen foretaget halvt efter værdi, halvt efter vægt.

5. Monopoltilsynet har nægtet at indregne den af virksomhederne ydede årsbonus som omkostning .

ad 1:

Klagerne anfører, at de over for monopoltilsynet i en lang årrække har repræsenteret OTA og N.K., og at godkendelsen af priser stedse er sket for begge disse virksomheder under eet, at kalkulationen af råvareudgiften, jfr. foran, forudsætter, at de to møller tilsammen hverken får gevinst eller tab på råvareandelen i havregrynsprisen, og at monopoltilsynet hidtil har taget begge virksomheders regnskabstal i betragtning ved beregningen af omkostningstillægget, der rent praktisk er blevet udarbejdet på grundlag af kalkulationsopstillinger for OTA. Klagerne finder, at det er forkert, at tilsynet i den påklagede afgørelse alene er gået ud fra OTA's regnskabstal, idet havregrynsmarkedet i prismæssig henseende som hidtil må betragtes som en helhed. Selv om der ikke er prisaftale mellem de to virksomheder, er forholdet efter klagernes opfattelse i praksis det samme, som hvis dette var tilfældet. Efter klagernes opfattelse er det blandt andet urimeligt, at tilsynet, når en af møllerne har omsætningsnedgang, ikke tillader de derved stigende omkostninger indregnet i priserne, samtidig med at tilsynet i tilfælde af omsætningsstigning fordrer, at de derved opnåede omkostningsbesparelser indregnes i priserne.

Klagerne finder, at OTA ved den påklagede afgørelse tvinges til at holde en urimelig lav pris, idet virksomheden ikke får udbytte af at arbejde særligt heldigt eller særligt billigt, medens N.K., der for tiden arbejder med større omkostninger end OTA, bindes til en havregrynspris, der ikke dækker virksomhedens produktionsomkostninger. .......... Videre bemærker klagerne blandt andet, at monopoltilsynet efter monopollovens § 11, stk. 2, ikke må bedømme i priserne på grundlag af forholdene i virksomheder, der arbejder særligt billigt, hvilket for tiden er tilfældet for OTA's vedkommende. For så vidt tilsynet i denne henseende har henvist til regnskabsmateriale fra Vejle Dampmølle, bemærker klagerne, at denne virksomhed som en underafdeling af Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger ikke kan give grundlag for en bedømmelse af OTA og N.K.

En stadfæstelse af den påklagede afgørelse på dette punkt må i øvrigt efter klagernes opfattelse nødvendiggøre, at der fastsættes et basiskvantum, fastsat efter en for OTA beregnet andel af totalmarkedet. Klagerne bemærker dernæst, at det ikke ses, hvorledes monopoltilsynet vil beregne råvareandelen af den fremtidige pris, hvis man forlader det hidtidige system, der bygger på en fælles puljeordning.

Monopoltilsynet anfører, at omkostningstillægget hos OTA er ... øre lavere pr. 1/1 kg pakke havregryn end omkostningstillægget hos N.K., hvilket indebærer, at et sammenvejet tillæg pr. 1/1 kg pakke ligger 4 øre over tillægget hos OTA. Forskellen mellem de to møllers omkostninger skyldes efter tilsynets opfattelse især, at N.K.'s udgifter til visse faste omkostninger (reklame og andre omkostninger ) er væsentlig højere end de tilsvarende omkostninger hos OTA. .............. Tilsynet er dernæst efter at have foretaget en sammenlignende undersøgelse af forholdene i alle tre møller af den opfattelse, at OTA ikke har lavere omkostninger ved produktionen og salget af havregryn end Vejle Dampmølle.

Monopoltilsynet finder, at det, henset til den meget betydelige forskel mellem OTA's og N.K.'s omkostninger, ikke vil være i overensstemmelse med monopollovens § 11, stk. 2, at fastsætte omkostningstillægget på grundlag af en fælles kalkulation for de to dyrest arbejdende møller. Videre finder tilsynet, at der i det fremkomne omkostningsmateriale ikke findes nogen støtte for klagernes påstand om, at OTA er en i særlig grad effektiv arbejdende virksomhed. Tilsynet må derfor fastholde, at OTA's omkostningsforhold med rimelighed kan lægges til grund ved fastsættelsen af det omkostningstillæg, der indregnes i de godkendte priser for pakkede havregryn, idet denne virksomhed - som normalt veldrevet bedrift - må siges at opfylde betingelserne i monopollovens § 11, stk. 2.

Monopoltilsynet er af den opfattelse, at fiksering af et basiskvantum ikke vil være relevant, idet prisgodkendelsen for havregryn i pakker ikke sker på grundlag af en kalkulationsordning, d.v.s. en ordning hvorefter møllerne i en på forhånd fastlagt periode uden forudgående godkendelse ville være berettiget til at ændre prisen i overensstemmelse med ændringerne i en basiskalkulation. For så vidt angår klagernes bemærkninger om tilsynets beregning af råvareandelen af den fremtidige pris henviser tilsynet til, at valget af OTA's omkostningsforhold som grundlag for opgørelsen af kalkulationens omkostningstillæg ikke behøver at ændre noget med hensyn til opgørelsen af kalkulationens råvareudgift.

ad 2 a:

Klagerne ønsker, at de registrerede virksomheders kapital som grundlag for forrentning og afskrivning opgøres til en større værdi end den bogførte. For OTA vil forskellen mellem den investerede kapitals bogførte værdi og den af klagerne efter en af ingeniør Jørgen Christensen foretagen vurdering opgjorte brugsværdi for den i produktionen af pakkede havregryn investerede kapital fremgå af følgende opstilling:

Investeret kapital på grundlag af:

Bogførte værdi Brugsværdi Grunde ..... ...... Bygninger ..... ...... Maskiner og anlæg ..... ...... Inventar og biler ..... ...... Omsætningsaktiver ..... ...... ---------------------------------------------------- I alt 7 441 23 258

----------------------------------------------------

Opgørelsen af den investerede kapitals brugsværdi har for OTA's vedkommende som udgangspunkt en vurdering i 1963 af selskabets grunde, anlæg og maskiner m.v., ajourført med tilgang af nye driftsmidler - på grundlag af anskaffelsesværdier - og fradrag for afskrivninger, ligesom både vurderingstal og afskrivninger er blevet reguleret frem til ultimo 1966 ved hjælp af byggeomkostningsindeks. Klagerne har anført, at der ved fremtidige bedømmelser af anlægsværdierne bør tages hensyn til regulering efter byggeomkostningsindeks også for tiden efter 31. december 1966.

For N.K.'s vedkommende er forskellen mellem brugsværdi og bogført værdi mindre end for OTA's vedkommende. Brugsværdien udgør her ca. 1,7 gange den bogførte værdi. N.K. har for maskinernes vedkommende fastsat brugsværdien på basis af et teknisk skøn og for grunde og bygninger som foreløbige brugsværdier anvendt vurderingstallene ved den 13. almindelige ejendomsvurdering.

Klagerne bemærker, at der inden for mølleindustrien ikke sker en teknisk forældelse i samme grad og tempo som i de fleste andre industrier, hvorfor en del af møllernes produktionsmidler er af ældre oprindelse og anskaffet til priser, der er ude af trit med nutidens prisniveau. De bogførte værdier er efter klagernes opfattelse derfor ikke en rimelig målestok for den i virksomhederne arbejdende kapital, idet genanskaffelsen af driftsmidler langt vil overstige summen af de årlige afskrivninger, der godkendes indregnet i priserne. Herved henviser klagerne til, at trustkommissionen i sin betænkning nr. 3 har henholdt sig til, at prisdirektoratet i en redegørelse af 16. april 1953 har anført, at ejendomme ved opgørelsen af den arbejdende kapital normalt ansættes til ejendomsskyldværdien. Virksomhedernes faste ejendomme må efter klagernes opfattelse mindst ansættes til de af det offentlige fastsatte ejendomsværdier. I hvert fald er de bogførte værdier efter klagernes opfattelse langt mere fiktive end de af klagerne opgjorte brugsværdier.

Klagerne bestrider dernæst rigtigheden af det i den påklagede afgørelse anførte om, at de skattemæssige afskrivninger skulle give virksomhederne mulighed for i perioder med stigende priser at opnå en delvis udligning af den forskel, der vil være mellem summen af afskrivningsbeløb og genanskaffelsesværdier. Dernæst finder klagerne det uden betydning for nærværende sag, at tilsynet som anført i den påklagede afgørelse som hovedregel godkender henlæggelser til investeringsfonds og forskudsafskrivninger indkalkuleret i priserne. Klagerne kan ej heller anerkende, at monopoltilsynet i sin opgørelse af kapitalgrundlaget har udeladt værdien af OTA's industriareal i Ballerup ...., idet erhvervelsen af dette industriareal er en normal forretningsmæssig disposition med henblik på virksomhedens udflytning fra den nuværende ejendom på Islands Brygge. Klagerne finder, at tilsynet ikke i monopollovens § 12, stk. 4, med rette kan finde støtte for ved kapitalopgørelsen at udelade værdien af denne grund. Monopoltilsynet afviser, at opgørelsen af kapitalen som grundlag for forrentning og afskrivning bør foretages på grundlag af virksomhedernes efter tilsynets opfattelse mere eller mindre fiktive vurderinger af aktiverne kombineret med en prisregulering efter byggeomkostningsindeks, hvorved virksomhederne vil kunne afskrive og forrente beløb, der er flere gange større end de faktiske udgifter ved investeringerne. Tilsynet fastholder, at afskrivningsbeløbene som hidtil bør indregnes i de godkendte priser på grundlag af aktivernes bogførte værdier og med anvendelse af de skattemæssige regler om skattefri afskrivninger m.v. Med hensyn til OTA's industriareal i Ballerup henviser tilsynet til, at fastsættelsen af priserne efter monopollovens § 12, stk. 4, skal give virksomhederne dækning for nødvendige omkostninger , forårsaget af produktion og salg m.v. af den pågældende vare, og at dette indebærer, at driftsfremmede indtægter og udgifter samt indtægter og udgifter, der ikke vedrører den pågældende produktionsperiode, skal udskilles. Da arealet i Ballerup først skal anvendes, når OTA's udflytning har fundet sted, finder tilsynet, at denne grund indtil videre må betragtes som et driftsfremmed aktiv, idet den ikke er nødvendig ved produktionen af havregryn i den betragtede periode.

ad 2 b:

Klagerne ønsker, at det i kalkulationen indregnede beløb til forrentning af den investerede kapital opgøres på grundlag af en forrentningssats på 10% og henviser herved til, at en sådan sats må betegnes som moderat, når henses til renteniveauets udvikling i de senere år, herunder den effektive forrentning ved helt risikofrie investeringer. Klagerne finder, at forrentningen skal dække en rimelig nettoavance, hvilket ikke vil være muligt med en mindre forrentningssats, og navnlig ikke, hvis forrentningen beregnes på et kapitalgrundlag, der er reduceret i forhold til brugsværdien.

Monopoltilsynet bemærker, at der i den godkendte pris som nettoavance er indregnet et beløb svarende til 8% af den samlede kapital + et risikotillæg udgørende 2% af salgsværdien for pakkede havregryn. Disse to beløb tilsammen - i alt 10 1/2 øre pr. 1/1 kg pakke - giver for OTA et tillæg til nettofortjenesten svarende til ...% af den investerede kapital, hvilket ligger noget over det niveau, monopolrådet tilsigter for andre monopolvirksomheder. Tilsynet påpeger herved, at en opgørelse på grundlag af OTA's regnskabsmateriale efter tilsynets opfattelse viser, at denne virksomheds nettofortjeneste i regnskabsårene 1964/65-1966/67 har været god, i de sidste to år endda særdeles god. Videre bemærker tilsynet, at virksomhedens risiko må anses for stærkt begrænset, da virksomheden har afskrevet langt størstedelen af den investerede kapital, og da virksomheden ikke er udsat for priskonkurrence. Under henvisning hertil afviser tilsynet klagernes påstand om, at der ikke i den godkendte pris er ydet en rimelig inddækning til forrentning og nettoavance, og tilsynet har derfor afvist et ønske fra klagerne om en forhøjelse af den procent, hvorefter risikotillægget beregnes, idet tilsynet finder, at den i prisen godkendte nettoavance - når hensyn tages til virksomhedens hele økonomiske situation - er fuldt ud rimelig.

ad 3 a:

For så vidt angår fordelingen af generalomkostningerne på hjemmemarkedssalg og eksportsalg finder klagerne, at eksportvarerne kun bør indgå med 25% og anfører som motivering herfor, at en række vigtige administrative og salgsfremmende funktioner, der for hjemmemarkedets vedkommende er indeholdt i generalomkostningerne, for eksportvarernes vedkommende bæres af importørerne. Hertil kommer, at eksporten i samme omfang som hjemmemarkedsproduktion bærer sine salgsomkostninger og andel i afskrivninger m.v.

Heroverfor har monopoltilsynet anført, at meget betydelige dele af OTA's generalomkostninger vedrører hele virksomhedens aktivitet, d.v.s. funktionerne i både indkøbsled, produktionsled, og salgsled. Man kan derfor ikke ensidigt betragte generalomkostningerne som i det væsentligste knyttet til selskabernes salgsfunktion og derefter fordele disse omkostninger efter retningslinier, som ville være relevante ved en fordeling af de egentlige salgsomkostninger. Som eksempel på generalomkostninger, der berører alle virksomhedens funktioner, nævner tilsynet lønninger til direktion og højere funktionærer, aflønning af bestyrelse, udgifter til rengskabsvæsen, juridisk bistand m.v. Disse omkostninger må fordeles på samtlige varer, hvorfor anvendelsen af et fordelingsprincip, der lader hjemmemarkedesvarerne bære en større andel af disse omkostninger end eksportvarerne, i hvert fald må forudsætte, at møllerne er i stand til at dokumentere det rimelige i anvendelsen af et sådant fordelingsprincip, og dette har har møllerne efter tilsynets opfattelse ikke været.

ad 3 b:

Klagerne finder, at det er uden saglig begrundelse, når monopoltilsynet ved fordelingen af generalomkostningerne mellem de forskellige varer alene lægger omsætningsværdien til grund, og at det vil være rigtigere, at denne omkostningsfordeling foretages halvt efter værdi, halvt efter vægt. Klagerne bemærker herved, at selv om fordelingen i et ikke ringe omfang beror på et skøn, bør både varens vægt og antallet af salgsenheder herved komme i betragtning. Det drejer sig om fordeling mellem forskellige arter af mærkevarer, og da udenlandske råvarer og pakkematerialer udgør en stor del af prisgrundlaget, vil mere eller mindre tilfældige svingninger i verdensmarkedets priser efter klagernes opfattelse få en urimelig stor indflydelse på fordelingen, hvis den alene sker efter værdi.

Monopoltilsynet bemærker, at der ofte vil bestå en ret nær sammenhæng mellem den enkelte vares omsætningsværdi og størrelsen af det administrative og tilsynsførende arbejde, varen giver anledning til. Således kan varen som sætningsværdi til en vis grad tages som udtryk for, i hvilket omfang varen lægger beslag på de forskellige produktionsfaktorer, herunder også produktionsfaktorer, der er fælles for hele virksomheden. Et bedre princip ville formentlig være at foretage en opgørelse af de enkelte varers andele i de samlede direkte omkostninger og anvende denne som kriterium for generalomkostningernes fordeling, idet der ofte vil bestå en ret nær sammenhæng mellem forbruget af råvarer, hjælpematerialer, arbejdskraft m.v. og anvendelsen af øvrige produktionsfaktorer. Tilsynet har foretaget en fordeling af generalomkostningerne efter dette princip, der dog kun er gennemført med en vis tilnærmelse, da ikke alle regnskabsmæssige oplysninger foreligger. Denne fordeling viser imidlertid, at pakkede havregryn i det væsentligste har samme omkostningsandel som ved en fordeling efter varernes omsætningsværdi.

ad 4:

For så vidt angår fordelingen af fælles salgsomkostninger mellem varearter ønsker klagerne ligeledes fordelingen foretaget halvt efter værdi, halvt efter vægt. Monopoltilsynet har heroverfor især peget på, at problemet i dette tilfælde drejer sig om fordelingen af en række fælles salgsomkostninger mellem en række varer, der alle har det tilfælles, at de sælges i pakkede enheder gennem samme handelskanaler og til nogenlunde sammen anvendelse i de private husholdninger, men at pakkede havregryn adskiller sig fra de andre varer ved både i forhold til værdi og rumfang at være langt tungest . Da udgifterne til en række salgsfunktioner formentlig først og fremmest er afhængige af salgsenheder eller varens værdi, finder tilsynet det ikke rimeligt uden nærmere begrundelse at anvende varens vægt som fordelingskriterium.

ad 5:

Klagerne ønsker udgifterne til omsætningsbonus indregnet i priserne som en omkostning og bemærker herved blandt andet, at indførelsen af dette bonussystem af afsætningsmæssige hensyn har været nødvendigt, da dette er almindeligt inden for kolonialbranchen, herunder også mel- og grynbranchen, at denne bonus ydes til gengæld for, at en koncentration af kundernes indkøb medfører en besparelse for møllerne i distributionsomkostninger m.v., og at kunderne løbende holdes orienteret om deres bonussituation, således at de har mulighed for at lade denne komme forbrugerne til gode. Hvis det ikke var nødvendigt at benytte et sådant bonussystem, havde møllerne ikke, som tilfældet er, i flere år selv båret udgiften til denne bonus.

Monopoltilsynet har hertil bemærket, at da kun klagerne producerer og udbyder pakkede havregryn til den private grossist- og detailhandel, kan de ikke af leverandørerne være tvunget til at benytte dette bonussystem, at det må være meget tvivlsomt, om denne bonusordning medfører besparelser, blandt andet da der også ydes leveringsrabat, hvortil omkostningerne i øvrigt er indregnet i de godkendte priser, og at denne bonus kun i begrænset omfang vil kunne komme forbrugeren til gode, idet den først udbetales ved årets udgang.

Under henvisning til, at det i den påklagede afgørelse anføres, at det godkendte omkostningstillæg skulle indeholde 22 øre pr. pakke til afskrivning, forrentning og nettoavance, anfører klagerne sluttelig, at prisen på basis heraf vil kunne forhøjes med 4 øre pr. pakke, idet det for tiden godkendte omkostningstillæg efter klagernes opgørelse kun indeholder ca. 18 øre pr. pakke til afskrivning, forrentning og nettoavance. Monopoltilsynet, der tiltræder klagernes opgørelse i så henseende, finder imidlertid, at denne ikke kan give grundlag for en forhøjelse af de nugældende priser med 4 øre pr. 1/1 kg pakke havregryn, idet OTA ved den godkendte pris opnår et beløb til forrentning og nettoavance på 15-16 øre pr. 1/1 kg pakke, svarende til en forrentning af den investerede kapital på ......%.

Til det således foreliggende skal nævnet udtale:

Mellem OTA og N.K. foreligger der ikke nogen aftale eller vedtagelse som omhandlet i monopollovens § 6, stk. 1, ligesom der ikke i øvrigt finder nogen fælles prisfastsættelse sted. Disse virksomheder er da også, for så vidt angår havregryn i pakker, registreret hver for sig som enkeltvirksomheder i monopoltilsynets register.

Den af klagerne ønskede forhøjelse af det omkostningstillæg, der indregnes i OTA's og N.K.'s priser på havregryn, indebærer en prisforhøjelse, der ikke kan sættes i kraft uden monopoltilsynets godkendelse efter monopollovens § 24. En sådan godkendelse findes at måtte gives hver af de pågældende virksomheder på grundlag af de for vedkommende virksomhed foreliggende oplysninger og i overensstemmelse med reglerne i monopollovens § 11 og § 12.

Den prisforhøjelse, der ønskes for de af OTA producerede havregryn, må herefter bedømmes på grundlag af OTA's regnskabsmateriale, hvorved bemærkes, at OTA efter det i sagen oplyste må antages at være en virksomhed, der efter de foreliggende omstændigheder drives på en teknisk og kommercielt hensigtsmæssig måde; jfr. § 11, stk. 2.

Den i omkostningstillægget indregnede forrentning af kapitalen og opgørelsen af kapitalen må ses i sammenhæng, idet det ud fra et samlet skøn må afgøres, om priserne (omkostningstillægget) indeholder en rimelig forrentning af den i virksomheden arbejdende kapital. Nævnet finder under hensyn til det af klagerne herom anførte, at der ved et sådant skøn for OTA's vedkommende må gås ud fra en opgørelse af kapitalen, der også medtager værdien af OTA's industriareal i Ballerup, men at det i sagen oplyste ikke giver grundlag for at antage, at der ikke ved det af monopoltilsynet udøvede skøn over, hvad der må anses for en rimelig pris for havregryn, er indrømmet OTA et omkostningstillæg, der giver virksomheden en rimelig nettoavance, herunder en passende forrentning af kapitalen samt dækning for den risiko, hvorunder der arbejdes.

Herefter finder nævnet ikke anledning til at komme nærmere ind på de af klagerne fremdragne problemer med hensyn til beregningen af omkostningstillægget, hvorved bemærkes, at vurdering af nettoavance i forhold til kapitalgrundlag og forrentning af kapitalen må ske i det enkelte tilfælde efter et skøn, for hvilket der ikke kan opstilles faste, for alle tilfælde gældende retningslinier.

Med hensyn til de rejste spørgsmål om fordeling af generalomkostninger og salgsomkostninger, som, da disse ikke med rimelig sikkerhed har kunnet fordeles for de enkelte varer, må ske efter et skøn, har nævnet ikke i det oplyste fundet grundlag for at tilsidesætte den af monopoltilsynet i så henseende anvendte fremgangsmåde. Endvidere har nævnet kunnet tiltræde, at tilsynet ikke har godkendt, at udgifterne til omsætningsstigningsbonus indregnes i priserne idet en sådan form for prisnedsættelse for visse kundegrupper ikke kan berettige til en almindelig prisforhøjelse.

Nævnet har således ikke fundet grundlag for en godkendelse af en prisforhøjelse for de af OTA producerede havregryn. Således som sagen er forelagt nævnet, findes der ej heller grundlag for at godkende en højere pris for de af N.K. producerede havregryn. Klagernes påstand vil derfor ikke kunne tages til følge.

Herefter bestemmes:

Den forannævnte af monopoltilsynet under 21. september 1967 trufne afgørelse stadfæstes.

Versioner

1. 1968-07-11