Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1972/4030@1972-10-05/da

Indhold

1. Indledning

I sag nr. 40, klage fra frøken Jensen over landinspektør L, afsagde landinspektørnævnet den 5. oktober 1972 sålydende

-KENDELSE:

Ved skrivelse af 17. maj 1972 har frøken Jensen klaget til landinspektørnævnet over en af landinspektør L i sommeren 1969 foretaget skelsætningsforretning, idet klageren bl.a. har anført

1) at afmærkningen af skel på hendes grund matr.nr. 10 m og 10 z Nyby by og sogn, ikke er sket med tydelige og varige mærker,

2) at landinspektøren efter skelsætningsforretningen har nægtet at tilbagelevere hendes skøde, og 3) at landinspektøren i forbindelse med forretningen har frataget hende et areal på 95 (m2) og givet det til hendes østlige nabo, der ejer matr.nr. 10 s smst.

Under behandlingen af sagen har nævnet besluttet at inddrage spørgsmålet om 4) hvorvidt landinspektøren i forbindelse med skelsætnigsforretningen har iagttaget bestemmelserne i udstykningslovens § 33.

I forbindelse med sagen har landinspektøren afgivet en skriftlig redegørelse. Endvidere har landinspektøren og klageren afgivet forklaring for nævnet.

Landinspektøren har bl.a. forklaret, at han fik en telefonisk anmodning fra klagerinden om at sætte skel af mod vest og øst specielt mod vest. Efter en foreløbig besigtigelse indvarslede landinspektøren frk. Jensen og de to naboer mod vest og øst til en skelsætningsforretning. Den 1/7 1969 afholdtes forretningen, under hvilken hegnssynet var til stede, øjensynlig på klagerindens foranledning. Landinspektøren konstaterede, at bredden af grundene passede med de bestående skel. I den østlige side bestod dette af et gammelt hegn. I den vestlige side stod der ude ved vejen mod nord en faststøbt stolpe. Herfra og omtrent til midten af det vestlige skel var der intet hegn. På midten havde naboen uretmæssigt anbragt en trægarage op mod frk Jensens baghus, der lå lidt inde på frk. jensens grund, og fra denne garage og videre mod syd markeredes skellet ved et gammelt hegn. Den omtalte måling foregik ved, at bredden af grunden blev målt dels i den nordlige ende og dels i den sydlige ende. Det konstateredes, at bredden passede med udstykningsmålingen fra 1898, dog var der iflg. matrikeldirektoratet en trekant i det sydøstlige hjørne, der ikke kunne findes i marken. Landinspektøren foretog sig dog ikke videre i den anledning, da han mente, at hans opgave alene angik det østlige og vestlige skel. Landinspektøren talte derefter med begge naboerne, der ikke kunne huske, at skellene havde forløbet anderledes end de nuværende. Også B, den østlige nabo, der havde ejet sin ejendom i ca. 4o år, udtalte sig sådan og erindrede intet om trekanten. Frk. jensen udtalte sig næsten ikke, og landinspektøren erindrer ikke, hvad hun sagde. Landinspektøren markerede ved to træpæle skellet mod vest på det stykke, hvor der ikke var hegn, hvilket skete for at præcisere skellet overfor naboen og dermed opfordre ham til at fjerne trægaragen. De to naboer underskrev en erklæring af 1. juli 1969, hvorefter de godkendte skellene. Frk. Jensen skrev derefter under efter at have fået erklæringen oplæst. Den 12. september 1969 anmodede frk. Jensen om at få sit skøde tilbage, hvilket skøde landinspektøren havde fået ved skelsætningen. Hun meddelte samtidig, at hun havde »overgivet sagen til politiet«. Den 18. september s.å. tilsendte landinspektøren klageren en faktura på 446 kr. for honorar og udlæg ved forretningen og afsendte samtidig en postopkrævning på beløbet tilligemed skødet. Klageren returnerede imidlertid opkrævningen bl.a. under henvisning til, at der ikke var afsat nogen skelpæle. Landinspektøren har senere påny afkrævet klageren beløbet uden resultat. I et brev af 22.september 1969 meddelte hun igen, at hun havde overgivet sagen til politiet. Da sagen nu var overgivet til politiet, mente landinspektøren, at det var rigtigst at afvente den videre udvikling, hvorfor han ikke udarbejdede måleblad og matrikelkort, ligesom han ikke indsendte sagen til matrikeldirektoratet. En medvirkende årsag til, at der ikke er foretaget videre var også, at regningen ikke blev betalt.

Klageren har bl.a. forklaret, at hendes telefoniske anmodning om afsætning af skel angik det sydlige og det vestlige skel. Landinspektøren foretog sig imidlertid intet som helst med hensyn til sydskellet, og han foretog sig heller intet med hensyn til vestskellet, navnlig ikke anbringelse af to træpæle. Klagerinden har i hvert fald aldrig kunnet finde dem. Overbetjent Larsen har også været der og har heller ikke fundet dem. Når klagerinden underskrev erklæringen af 1.juli skete dette udelukkende, fordi hun, der har dårlige nerver og var ked af det, blev presset til at underskrive erklæringen. De tilstedeværende sagde også til hende, at de nok skulle sørge for, at trægaragen blev fjernet, men det er ikke sket. Hun husker ikke, om erklæringen blev oplæst, men det er muligt.

Landinspektøren har fastholdt sin forklaring og bestridt, at han var anmodet om at foretage noget for så vidt angår sydskellet. Det er rigtigt, at frk. Jensen var ked af det, men hun sagde, at det blev vel ikke anderledes, og hun underskrev erklæringen.

Under sagens behandling for nævnet har landinspektøren tilbageleveret skødet og frafaldt sit regningskrav, idet han samtidig har tilkendegivet, at han betragter sin medvirken ved skelsætningsforretningen som afsluttet, med den følge, at en ny landinspektør kan påbegynde en skelsætningsforretning hos klagerinden, såfremt hun ønsker det.

Nævnet skal bemærke

-Ad 1:

Efter det foreliggende findes det ikke godtgjort, at den af landinspektøren foretagne afmærkning ikke er sket med tydelige og varige skelmærker, hvor dette var fornødent, og der findes derfor ikke anledning til at foretage videre på dette punkt.

-Ad 2:

Det ville efter nævnets opfattelse have været at foretrække, at landinspektøren ikke havde tilbageholdt skødet, men at han inden skelsætnigsforretningens påbegyndelse havde sikret sig et depositum. Efter omstændighederne finder nævnet dog ikke anledning til at foretage videre på dette punkt.

-Ad 3:

Det findes ikke med sikkerhed at kunne antages, at skelsætnigsforretningen også omfattede sydskellet. Herefter, og idet spørgsmålet om det rette ejerforhold til arealet ved sydskellet falder uden for nævnets kompetence, findes der ikke at kunne foretages videre på dette punkt.

-Ad 4:

Det ville efter nævnets opfattels have været rigtigst, om den skelsætningsforretning, som landinspektøren havde påbegyndt, var blevet bragt til afslutning af denne ved indsendelse af det fornødne materiale til matrikeldirektoratet, jfr. udstykningslovens § 33, eller ved at indsende en redegørelse til direktoratet om de særlige forhold, der medførte, at den sædvanlige fremgangsmåde ikke kunne følges. Nævnet finder dog ikke, at der i det foreliggende tilfælde er begået en sådan fejl fra landinspektørens side, at der er grundlag for at foretage videre.

I overensstemmelse med det foran anførte finder nævnet derfor i det hele ikke grundlag for at foretage videre i sagen.

Hvidberg. Dilling. Hans Nielsen.

Versioner

1. 1972-10-05