Overtagelse af fast ejendom uden byggeliniepålæg.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1975/17200@1975-03-21/da
Indhold
I skrivelse af 7. marts 1975 har De rettet henvendelse til mig i anledning af, at vejdirektoratets jyske motorvejskontor i en i kopi vedlagt skrivelse af 27. februar 1975 har meddelt Dem, at vejdirektoratet ikke ser sig i stand til at overtage den Deres klient, N.N., tilhørende ejendom, der ligger i interesseområdet for motorvejen Rise-Hjarup-Christiansfeld.
Motorvejskontoret oplyser i skrivelsen, at motorvejsstrækningen endnu er under skitseprojektering og derfor ikke kan betragtes som endelig fastlagt. Kontoret forventer efter sit nuværende arbejdsprogram om ca. 2 år at have udarbejdet byggelinieprojekt til brug ved pålæg af byggelinier, der formodentlig vil berøre ejendommen, medens ekspropriation af arealerne m.m. til motorvejsanlægget først vil ske efter 1980.
De anfører, at Deres klient af ægteskabelige grunde er nødt til at sælge ejendommen, men ikke kan finde en køber, fordi en sådan ikke ønsker at købe med udsigt til, at ejendommen eksproprieres inden for kort tid.
På den givne foranledning anmoder De om, at problemet omkring lodsejerne i de områder, hvor fremtidige motorveje skal placeres, forelægges folketinget, idet De er af den opfattelse, at der bør gennemføres regler, der pålægger staten at overtage en ejendom i et tilfælde som det foreliggende.
I denne anledning skal jeg bemærke følgende:
Allerede når der foretages ganske indledende forundersøgelser til et motorvejsanlæg, eller når løse planer om et sådant er kommet til offentlighedens kundskab, vil der kunne være tale om, at salg af ejendomme i det pågældende område besværliggøres. Ejerne af disse ejendomme kan have samme eller en lige så god begrundelse som i det her foreliggende tilfælde, for at de vil af med deres ejendomme, f.eks. høj alder, eller at de har fået stilling andet sted i landet. Det ville selvsagt have ganske uoverskuelige konsekvenser, både af økonomisk og administrativ art, om staten i sådanne tilfælde skulle være forpligtet til at overtage de pågældende ejendomme.
I Deres klients sag er der tale om et anlæg, hvor der ikke foreligger anlægslov, men dog projekteringslov.
Medens projekteringsloven løber, har staten kun pligt til at overtage ejendomme, hvorpå den med hjemmel i projekteringsloven har lagt et retligt bånd ved byggelinier, og da kun, hvis byggelinierne betyder, at ejeren af det pågældende areal afskæres fra en udnyttelse af arealet, der er økonomisk rimelig og forsvarlig under hensyn til ejendommens beliggenhed og øvrige beskaffenhed, og som svarer til den udnyttelse, der finder sted af andre tilgrænsende eller omliggende arealer.
Med hjemmel i projekteringsloven kan staten endvidere erhverve arealer, hvorpå der projekteres eller udføres bebyggelse eller andre foranstaltninger, der skønnes at ville vanskeliggøre eller væsentlig fordyre en senere gennemførelse af anlægget. I disse tilfælde vil der i øvrigt typisk først være nedlagt forbud mod bebyggelse og derefter pålagt byggelinier, der giver ejeren krav på overtagelse.
En projekteringslov er alene en bemyndigelse for ministeren for offentlige arbejder til nærmere at kunne projektere på et vejanlæg og eventuelt sikre muligheden for dets gennemførelse.
Det ville også her af økonomiske og administrative grunde være meget uheldigt, om staten skulle pålægges pligt til at overtage en måske lang række ejendomme til anlæg, som kan ligge langt ud i fremtiden, eller som, når det kommer til stykket, ikke bliver til noget eller får en linieføring, der ikke berører de pågældende ejendomme.
Selv når der foreligger anlægslov, har staten ikke pligt - med den ovenfor anførte undtagelse for så vidt angår byggelinier - til at overtage ejendommene, før anlægget skal bringes til udførelse. Normalt søges anlæggene fremmet i kontinuation af anlægslovens vedtagelse, og i så tifælde vil der ikke opstå større problemer af den pågældende art.
Det sker imidlertid, at et anlæg, selv om det er bestemt ved en anlægslov, udskydes, f.eks. af bevillingsmæssige grunde. Også her taler såvel økonomiske som administrative hensyn for, at der ikke pålægges staten pligt til forlods at foreetage ekspropriationer.
Jeg er således af den opfattelse, at der ikke er grundlag for at supplere de nuværende overtagelsesregler. Vejbestyrelserne (her staten) må som andre planlæggende myndigheder selv kunne bestemme tidspunktet for de økonomiske og anlægsmæssige konsekvenser af en planlægning, ellers ville planlægningen, der er en løbende proces, og som således til stadighed bør have mulighed for at være underkastet revision, blive urimeligt vanskeliggjort. Kun i de tilfælde, hvor der lægges retligt bånd på en ejendom, som forhindrer en fornuftig udnyttelse af den, bør vejbestyrelsen have pligt til at overtage ejendommen.
Deres klient har i skrivelse af 9. marts 1975 fulgt Deres henvendelse op med en nærmere redegørelse for sine personlige forhold, som absolut gør det forståeligt, at hun ønsker at afhænde ejendommen nu.
Desværre ser vi os altså - som det fremgår af det ovenstående - ikke i stand til at foretage en forlods overtagelse.
Hvorvidt ejendommen vil kunne kræves overtaget til sin tid, når der måtte være pålagt byggelinier, vil blive afgjort af vejlovens taksationsmyndigheder. Efter hvad der er oplyst for mig, er der tale om en ejendom på ca. 1800 m2 med helårsbebyggelse. Formentlig vil betingelserne for en hel eller delvis overtagelse da ikke være til stede, medmindre ejendommen kan udstykkes. Da en eventuel tvangsmæssig overtagelse, for hvilken der vil blive givet fuld erstatning, efter det oplyste først kan blive aktuel efter 1980, er jeg i øvrigt tilbøjelig til at mene, at det skulle være muligt at afhænde den til en acceptabel pris, der ikke er påvirket af motorvejsplanerne.