Hjælp til 48-årig til faglig uddannelse inden for en for klienten kendt branche (* 2) (* 3)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1978/19015@1978-01-23/da
Indhold
MEDDELELSE OM AFGØRELSEN:
En 48-årig mand med et hjemmeboende barn under 18 år indankede socialudvalgets afslag på hjælp til en uddannelse som guld- /sølvsmed.
Ansøgeren udgik af folkeskolens 7. klasse og var herefter i 24 år ansat på en sølvvarefabrik, hvorved har erhvervede godt kendskab til smeltning og forarbejdning af sølv. Desuden deltog han i ansættelsesperioden i en del kurser af betydning for arbejdet.
På grund af en ryglidelse måtte ansøgeren i 1970 opgive sit arbejde som sølvsmelter og fik i stedet ansættelse som forvalter i en anden branche. I begyndelsen af 1976 sygemeldtes han som følge af en hjertelidelse og genoptog efter lægeligt råd ikke sit arbejde som forvalter. I forbindelse med arbejdsophøret overgik ansøgeren fra sygedagpenge til arbejdsløshedsdagpenge og ansøgte samtidig det sociale udvalg om hjælp til faglig uddannelse som guld- /sølvsmed, hvilket blev afslået.
Der sociale udvalg henviser til, at ansøgeren efter de lægelige oplysninger var i stand til at påtage sig lettere fysisk arbejde på grundlag af sin erhvervserfaring eventuelt suppleret med et specialarbejderkursus.
Sagen blev forelagt nævnets lægelige rådgiver, amtets revaliderings- og pensionsafdeling samt arbejdsformidlingen.
Den lægelige rådgiver udtalte, at ansøgeren burde placeres i et ikke fysisk belastende erhverv, hvor de helbredsmæssige skånehensyn kunne tilgodeses.
Revaliderings- og pensionsafdelingen skønnede på grundlag af det oplyste om afsøgerens hidtidige tilknytning til sølvsmedebranchen, at han havde særlige forudsætninger for at opnå et sikkert erhvervsmæssigt grundlag ved at gennemgå en uddannelse for guldsmed.
Arbejdsformidlingen anså det for muligt at anvise ansøgeren arbejde inden for specialarbejderområdet, men på grund af erhvervslivets krav om flexibilitet ville ansøgeren ikke kunne påregne at opnå et vedvarende arbejde, som tilgodeså de nødvendige skånehensyn. Arbejdsformidlingen anbefalede derfor en faglig uddannelse, hvorved man ved faglige speciale valg kan sikre sig, at skift fra et arbejssted til et andet ikke tilsidesætter eventuelle krav om skånehensyn i forbindelse med pågældendes lidelse.
Amtsankenævnet fandt efter en konkret vurdering af de foreliggende oplysninger om ansøgerens helbredsmæssige og hidtidige erhvervsmæssige forhold sammenholdt med mulighederne for en hensigtsmæssig forbedring af ansøgerens erhvervsevne, at der burde ydes pågældende hjælp til den ansøgte uddannelse.