Fastsættelse af skadedato (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1978/19060@1978-06-12/da
Indhold
En 54-årig maskinsnedker indankede i november 1977 en af sikringsstyrelsen i oktober 1977 truffet afgørelse, hvorved der i anledning af en lidelse pådraget under arbejdet var tilkendt ham en invaliditetserstatning beregnet på grundlag af en invaliditetsgrad på 25% og en årsløn på 55.950 kr.
Det var ved indankningen gjort gældende, at hans årsløn nu lå på et højere niveau end den af sikringsstyrelsen fastsatte årsløn.
Anmeldelsen blev indgivet i januar 1976. Det var i den med anmeldelsen følgende lægeerklæring af januar 1976 fastslået, at lidelsen var arbejdsbetinget. Sikringsstyrelsen havde ved sin afgørelse fastsat skadedatoen for sikredes lidelse til 15. januar 1976, fra hvilket tidspunkt han havde været sygemeldt. Årslønnen var fastsat til det maksimumsbeløb, der var gældende på skadedatoens tidspunkt.
Af § 1 A i loven om ulykkesforsikring, som var gældende indtil 1. april 1978, fremgår det, at hvor der i loven knyttes retsvirkningen til dagen for et ulykkestilfældes indtræden (skadedatoen) gælder disse retsvirkninger, for så vidt angår erhvervssygdomme, fra den dag, da sygdommen har givet de første sikre symptomer, eller fra den dag, da pågældende af en læge er gjort bekendt med, at lidelsen må antages at være arbejdsbetinget, eller fra den dag, da lidelsen har medført gentagne uarbejdsdygtighedsperioder, en mere varig arbejdsafbrydelse eller overgang til andet arbejde. Sikringsstyrelsen bestemmer, hvilket af de nævnte tidspunkter, der i hvert enkelt tilfælde skal lægges til grund. Ved afgørelsen skal sikringsstyrelsen så vidt muligt vælge det for sikrede mest gunstige tidspunkt.
Den nævnte lovbestemmelse er pr. 1. april 1978 blevet afløst af § 10, stk. 4, i lov om arbejdsskadeforsikring. Der er ikke herved sket ændringer i det foran anførte.
Efter sagens indankning anmodede ankestyrelsen sikringsstyrelsen om en udtalelse om styrelsens praksis ved fastsættelse af skadedatoen efter de nævnte lovbestemmelser.
Sikringsstyrelsen udtalte herefter, at styrelsen så vidt muligt vælger det for den sikrede mest gunstige tidspunkt, jfr. arbejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 4, sidste punkt. Det udtaltes endvidere, at afgørelse vedrørende spørgsmålet om en sags anerkendelse og herunder om skadedatoen træffes, så snart styrelsen har modtaget de for afgørelsen af dette spørgsmål nødvendige oplysninger. Efter styrelsens opfattelse kan der ikke blive tale om at fremdatere en anerkendelse eller at udsætte anerkendelsen til et tidspunkt, der eventuelt kunne betinge en højere årsløn. Dette skyldes dels, at der, så snart en sag er anerkendt, vil kunne blive tale om at pålægge forsikringsselskabet at betale udgifter til sygebehandling, optræning og lignende, samt ydelser efter arbejdsskadeforsikringslovens § 22, stk. 2, dels at en udsættelse af anerkendelsen og dermed eventuelt fastsættelse af en erstatning for men og erhvervsevnetab vil kunne få erstatningsmæssig betydning, hvis den skadelidte afgår ved døden, navnlig af grunde, der ikke har forbindelse med den anmeldte skade.
Ankestyrelsen fandt, at skadedatoen med rette var blevet fastsat til 15. januar 1976.
Da den fastsatte årsløn samtidig var den højst mulige efter ulykkesforsikringsloven for ulykkestilfælde indtruffet i perioden 1. april 1975 til 31. marts 1976, var der ikke mulighed for at forhøje beløbet.
Ankestyrelsen tiltrådte derfor sikringsstyrelsens afgørelsen.