Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1979/4010@1979-03-30/da

Indhold

1. Indledning

I landinspektørnævnets sag nr. 71: Gårdejer Larsen mod landinspektør R afsagde nævnet den 30. marts 1979 sålydende

KENDELSE:

Ved skrivelse af 20. september 1978 har gårdejer Larsen klaget over landinspektør R's behandling af en skelsætningsforretning, der er afholdt den 3. maj 1978 angående skellet mellem matr.nr. 32a og 57 Nyby By.

Det fremgår af sagens akter, at Larsen ejer to landbrugsejendomme, matr.nr. 28a Nyby By og matr.nr. 27 og 59 smst., og at han desuden er formand for landvindingslaget Øls, som ejer matr.nr. 57 Øls, der er et dige. Landvindingslaget har som deltagende ejendomme tre landbrugsejendomme, nemlig foruden Larsens to ejendomme ejendommen matr.nr. 32a Nyby By, der ejes af gårdejer Christoffersen. Landvindingslagets bestyrelse består af fire personer, gårdejer Larsen (formand) gårdejer Christoffersen og to amtsrådsmedlemmer, Nielsen og Olsen. Skelsætningsforretningen er rekvireret af bestyrelsen for Øls Landvindingslag ved Storstrøms Amtskommune, miljø- og vandinspektoratet. Mødet den 3. maj 1978 sluttede med en aftale om, at landinspektøren skulle fremsende et forligsforlsag til landvindingslagets bestyrelse. Landinspektøren udfærdigede derefter på grundlag af forligsforhandlingerne ved mødet et forligsreferat af 28. juni 1978. Dette blev afslået, og en derefter af landinspektøren udarbejdet skelsætningsforretning er indbragt for retten.

For nævnet er forklaring afgivet af klageren, gårdejer Larsen, dennes fader Å. Larsen, og af landinspektør R.

Larsen har forklaret, at hans klage angår to forhold. For det første, at han ikke har modtaget resultatet af skelsætningsforretningen før den 10. eller 11. oktober 1978, skønt skelsætningsforretnigen blev afholdt den 3. maj 1978. For det andet, at landinspektøren den 8. maj under en samtale med ham, i hvilken han afviste forlig på det foreliggende grundlag, truede med at ringe til dommeren i Gammelby og overtale ham til ikke at ændre forliget, hvis skelsætningsforretningen blev indbragt for retten. Larsen har derefter om klagen vedrørende resultatet af skelsætningsforretningen forklaret, at han efter forretningen den 3. maj 1978 henvendte sig til landinspektøren og afleverede forskellige dokumenter af betydning for sagen. Han tilkendegav samtidig, at han afslog forliget. Derefter hørte han ikke mere, før der af amtsrådsmedlemmerne i digelaget blev indkaldt til møde i digelaget den 7. september 1978. På dette møde var han kke klar over, at der fra landinspektøren var udsendt forslag til forlig om skellet, og han havde ikke modtaget nogen skrivelse af 28. juni 1978. På mødet fik han imidlertid af amtsrådsmedlem Nielsen et eksemplar af forligsforslaget, idet hun havde fået tilsendt to sæt af skrivelsen af 28. juni 1978. Han er ikke klar over, om det sæt, som han ved den lejlighed fik, var adresseret til ham og altså ved en fejltagelse lagt i forsendelsen til Nielsen. Gårdejer Larsen har endvidere gjort opmærksom på, at det forligstilbud, der blev fremsat under forretningen den 3. maj 1978, og den afgørelse om skellets beliggenhed, som landinspektøren har truffet ved sin skelsætningserklæring af 11. oktober 1978, overhovedet ikke er identiske.

Med hensyn til truslen har Larsen forklaret, at han under samtalen med landinspektøren den 8. maj 1978 opfordrede denne til at udfærdige skelsætningserklæring, hvorefter han - hvis han var utilfreds med den - ville indbringe sagen for retten. Det var til denne bemærkning, landinspektøren havde sagt, at han så nok skulle ringe til dommeren og få denne til at opretholde det af landinspektøren afmærkede skel. Larsen har yderligere forklaret, at han også den 20. maj 1978 telefonisk rykkede for skelsætningserklæringen, og at landinspektøren ved denne lejlighed undskyldte, at han havde fremsat den nævnte trusel.

-Gårdejer Larsens fader, Å. Larsen, der var til stede under samtalen den 8. maj 1978, har forklaret i overensstemmelse med klageren.

-Landinspektør R har henholdt sig til en af ham udfærdiget skrivelse af 29. december 1978 til landinspektørnævnet, hvori det bl.a. hedder:

»3. maj 1978.

Skelsætningsforretningen afholdes med en besigtigelse af forholdene i marken og partsforklaring.

Der afsættes og afmærkes et foreløbigt skel, som gdr. Christoffersen vil indgå forlig på, idet han samtidig oplyser, at han så vil tinglyse en deklaration på sin ejendom om, at et nærmere angivet areal bag diget ikke må ændres eller benyttes til græsning m.m.

Styrelsen i landvindingslaget (minus Christoffersen) kan ikke på mødet tage stilling til, om der skal indgås forlig, hvilket først kan besluttes, når der officielt er indkaldt til møde i bestyrelsen.

Det aftales derfor, at der fremsendes et forligstilbud om det foreløbig afsatte skel til behandling i styrelsen, og mødet sluttes.«

Landinspektør R har nærmere forklaret, at det under mødet den 3. maj 1978 blev meget klart tilkendegivet parterne, at skellet ville blive afsat således, som det foreløbig var sket, såfremt der ikke kunne opnås forlig. Det blev ikke udtrykkelig sagt, at skelsætningsforretningen var udsat på forligsspørgsmålet, men de mødende kan ikke have været i tvivl herom. Landinspektøren havde den 8. s.m. en samtale med Larsen, der udtrykkelig sagde, at han ønskede en skelsætningserklæring, og at der ikke kunne blive tale om noget forlig. Når landinspektøren alligevel fortsatte sine forligsbestræbelser var årsagen den, at han ikke mente, at Larsen repræsenterede et flertal i landvindingslaget. Forligsforslaget af 28. juni 1978 tilsendtes Larsen - kopi er forevist og de øvrige medlemmer af landvindingslaget samt amtet. De andre medlemmer af landvindingslaget har modtaget skrivelsen. Årsagen til, at der gik så forholdsvis lang tid mellem mødet og fremsendelsen af forligstilbud, var, at han ønskede at undersøge nogle gamle kendelser, hvori spørgsmålet om afstemningsreglerne i landvingingslaget var nærmere behandlet. Han er dog nu klar over, at han kunne have afsendt skrivelsen uden først at have undersøgt disse forhold. Når han i det hele taget indlod sig på at stille forligsforslag, skønt afstemningsreglerne for landvindingslaget kunne forekomme usikre og derfor medføre tvivl om, hvorvidt en tiltrædelse af et forlig ved en flertalsafgørelse i landvindingslaget var holdbar, skyldtes det, at han fandt det ønskeligt, at uenighederne afsluttedes ved et forlig i denne såvel som i andre skelsætningssager.

Ca. den 8. august 1978 blev landinspektøren af gårdejer Christoffersens advokat, advokat Jensen, gjort opmærksom på, at der endnu ikke var indkaldt til møde i landvindingslaget. Den 7. september 1978 holdt landvindingslagets bestyrelse møde, hvis udfald blev, at der var et flertal for godkendelse af forliget. Da landinspektøren imidlertid var usikker med hensyn til stemmereglerne, indhentede han et responsum fra en advokat i Storby, hvis udtalelse forelå den 3. oktober 1978. Ifølge dette responsum betød afstemningsresultatet, at stemmerne stod lige. Landinspektøren betragtede herefter forligstilbudet som afslået og udfærdigede skelsætningserklæring af 11. oktober 1978 uden afholdelse af yderligere møder. Der er ingen forskel mellem forligsforslaget og skelsætningserklæringen. Det er det samme af ham udarbejdede kort, der er bilag til begge dokumenter.

Landinspektøren har med hensyn til klagen over, at han skulle have truet gårdejer Larsen med at sætte sig i forbindelse med dommeren i Gammelby forklaret, at han i en af de samtaler, han havde med Larsen, havde forklaret denne, at sagen ville blive afsluttet med en skelsætningserklæring, hvis det foreløbige skel, som han havde afsat, ikke blev tiltrådt af parterne, og at sagen, når skelsætningserklæringen var udfærdiget, inden en frist på 4 uger kunne indbringes for retten. Han benægter bestemt at have udtalt, at han ville ringe til dommeren og overtale ham til ikke at ændre forligsforslaget. Han kan ikke afvise, at han har haft en samtale med Larsen den 20. maj 1978. Han kan ikke huske indholdet, men han har selvfølgelig ikke beklaget en trusel, som han ikke har fremsat.

Landinspektørnævnet skal indledningsvis bemærke, at forskrifterne i udstykningsloven om skelsætningsforretninger bl.a. fastlægger den processuelle frmgangsmåde, som landinspektøren skal følge af hensyn til parterne og en eventuel senere retssag. Efter nævnets opfattelse er det derfor væsentligt, at det tydeligt fremgår, at disse forskrifter i det hele er fulgt. Efter det foreliggende må det lægges til grund, at landinspektøren under åstedsforretningen den 3. maj 1978 er gået ud fra, at parterne har været klare over, at skelsætningsforretningen blev udsat på grund af forligsspørgsmålet. I overensstemmelse med det foran anførte burde landinspektøren imidlertid efter nævnets opfattelse ved forretnigen den 3. maj 1978 udtrykkelig have tilkendegivet parterne, at forretningen var udsat, jfr. bekendtgørelse nr. 604 af 20. december 1976 om udstykningsarbejder m.v. § 66,stk. 3, og derved forebygget, at en af de mødende forventede en skelsætningserklæring efter mødet. Det må videre antages, at landinspektøren senere har udfærdiget et eksemplar af forligsforslaget af 28. juni 1978 til klageren, og at dette muligvis ikke er kommet frem til klageren formentlig på grund af en ekspeditionsfejl. Nævnet finder ikke anledning til kritik af udsættelsen eller den tid, der er medgået indtil udfærdigelsen af skelsætningserklæringen. Efter nævnets opfattelse burde skelsætningsforretningen dog - efter at det havde vist sig, at sagen ikke kunne forliges - formelt have været genoptaget overensstemmende med bestemmelsrne i den nævnet bekendtgørelse § 65, hvorefter landinsektøren først ved dette møde skulle have foretaget afsætning af et forløbigt skel, jfr. § 68. Idet der efter en samlet vurdering ikke findes grundlag for at statuere, at landinspektøren i forbindelse med skelsætningsforretningen har handlet således, at der bør anvendes nogen sanktion efter landinspektørlovens § 10, vil han være at frifinde for så vidt angår denne del af klagen.

For så vidt angår klagen over landinsektørens udtalelse den 8. maj 1978 bemærkes, at det med landinspektørens bestemte benægtelse af at have udtalt sig som af klageren hævdet ikke findes godtgjort, at landinspektøren har udtalt sig som påstået. Landinspektøren vil herefter også være at frifinde for dette klagepunkt.

-Thi bestemmes:

Landinspektør R frifindes.

Hvidberg. Hans Nielsen. Dilling.

Versioner

1. 1979-03-30