Tiltalefrafald - andre sager (gruppe 6) - mentalt normal - straffelovens § 237(* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1981/11011@1981-02-03/da
Indhold
Af sagen fremgik, at en dengang 18-årig kvinde i
1966 havde dræbt sin 7 uger gamle søn, idet hun trykkede en pude mod barnets ansigt, således at det ikke kunne få luft. Hun blev forskrækket over sin handling og søgte ved kunstigt åndedræt at kalde barnet til live, men forgæves. Ved ligsynet skønnedes der ikke at være formodning om, at der forelå andet end naturlig død. Hun var blevet skilt fra barnets fader, med hvem hun havde et lidt ældre barn. Hun havde lidt af depressioner og havde forsøgt selvmord, men levede nu sammen med en god og kærlig mand, der ønskede at hjælpe hende. Da der nu var forløbet 14.1/2 år siden gerningen, og sagen alene var kommet frem på grund af hendes egen henvendelse til politiet, og da det måtte antages, at hun havde været sindsuligevægtig på gerningstiden, fandtes det forsvarligt at meddele tiltalefrafald.