Tiltalefrafald - allerede undergivet foranstaltning (gruppe 1) - åndssvaghed - røveri(* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1981/11140@1981-10-13/da
Indhold
En 26-årig mand, der siden 1961 havde været
optaget under åndssvageforsorgen, havde udgangstilladelse fra det pensionat,hvor han var anbragt. Han indfandt sig i 2 pengeinstitutter og præsenterede en serviet med påskriften »48000«, hvilket beløb han forlangte udbetalt, idet han samtidig foreviste en lille lommekniv. Kassererne nægtede at udlevere pengene, hvorfor sigtede i det sidste tilfælde selv tog 1000 kr., men blev overmandet. Inden han forlod pensionatet, havde han udtalt, at han ville begå bankrøveri, men man troede ham ikke, idet han var kendt for at have en livlig fantasi. Forsorgen udtalte, at de bestående foranstaltninger med anbringelse på pensionat og arbejde på et beskyttet værksted måtte antages at blive opretholdt, og det skønnedes ikke muligt ved dom at etablere videregående opsynsforanstaltninger. Tiltalefrafald for røveri og forsøg herpå blev meddelt.