Brancheforeningsvedtagelser - bestemmelser om godkendelse og autorisation (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1981/9018@1981-01-14/da
Indhold
Monopoltilsynet besluttede i foråret 1978 at undersøge Dansk Kiropraktor Forenings love og vedtægter nærmere. Baggrunden herfor var en klage fra en ved en anerkendt læreanstalt uddannet kiropraktor, der af Dansk Kiropraktor Forening (DKF) var nægtet optagelse i foreningen, fordi han ikke forud for sin kiropraktoruddannelse havde taget dansk studentereksamen.
Ved undersøgelsen fremgik det af foreningens love, at Dansk Kiropraktor-Råd (DKR), et organ under DKF, skal godkende enhver student, der ønsker at påbegynde en kiropraktoruddannelse ved en anerkendt læreanstalt, og godkendelsen sker ifølge lovene, »med henblik på senere medlemsskab af DKF«. At DKR skal godkende fremtidige studenter følger af optagelsesbetingelserne fra de anerkendte læreanstalter, der bl.a. fordrer at studenterne er forhåndsgodkendte af de pågældende nationale kiropraktorforeninger.
En betingelse for at opnå offentlig sygesikring ved kiropraktisk behandling er, at den pågældende kiropraktor er autoriseret af DKR. Ifølge foreningens love udstedes denne autorisation kun til foreningsmedlemmer, og autorisationsbeviserne er foreningens ejendom. Dette medfører, at udmeldelse af foreningen fører til tab af autorisation for den enkelte kiropraktor og dermed bortfald af adgangen til, at patienterne kan opnå sygesikringstilskud. I foreningens love findes i øvrigt en række kollegiale regler, som foreningen kræver opretholdt ud fra den betragtning, at de er med til »at sikre en etisk forsvarlig professions udøvelse af kiropraktik med offentlig støtte til patienternes bedste«.
De nævnte kollegiale regler bestemmer, at personer, der har gjort turnuskandidattjeneste hos en kiropraktor, ikke inden for et nærmere bestemt geografisk område må nedsætte sig som selvstændig kiropraktor.
Desuden er det ikke tilladt at åbne en filial af en kiropraktorklinik i en by, hvori der allerede er en eller flere kiropraktorer, uden tilslutning fra disse.
På denne baggrund fandt tilsynet, at der var behov for en liberalisering og objektivisering af foreningens love og vedtægter, og i sommeren 1978 blev der optaget forhandlinger med DKF med henblik på dette. Da det ikke lykkedes gennem de hidtil førte forhandlinger at fjerne de i love og vedtægter opstillede konkurrencebegrænsninger, meddelte monopoltilsynet i februar 1981 i medfør af monopollovens § 12, stk. 2, DKF pålæg om senest i løbet af 4 måneder at ændre foreningens love og vedtægter efter følgende retningslinier:
Bestemmelserne om godkendelse af nye kiropraktorer skal ændres, således at foreningens rolle i forbindelse med den godkendelse, der skal præsteres over for læreanstalterne, indskrænkes til alene at påse, at de af læreanstalterne opstillede betingelser er opfyldt, således at enhver, der opfylder disse betingelser, har krav på at opnå godkendelse.
Desuden skal sammenkædningen af bestemmelserne i foreningens love om senere medlemsskab af foreningen og forhåndsgodkendelsen af kiropraktorstuderende brydes. Bestemmelserne om, at autorisationsbeviser af Dansk Kiropraktor-Råd alene udstedes til foreningsmedlemmer, og at autorisationsbeviserne er foreningens ejendom, skal ophæves, og foreningens regler for autorisation skal ændres således, at enhver der har eksamen fra en på eksamenstidspunktet anerkendt læreanstalt, har krav på at opnå autorisation, uanset om han er medlem af foreningen eller ej.
Endelig skal de kollegiale vedtægters begrænsninger for assistenters etablering af selvstændig klinik og begrænsningerne i kiropraktorers adgang til etablering i byer, hvor der i forvejen findes en eller flere kiropraktorer, ophæves.