Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1981/9019@1981-04-02/da

Indhold

1. Indledning

År 1981, den 2. april, blev i sagen j.nr. 43/80, Møbelfabrikantforeningen i Danmark, afsagt sålydende

KENDELSE:

I skrivelse af 14. november 1980 har landsretssagfører M. Hess-Petersen som advokat for Møbelfabrikantforeningen i Danmark klaget over en af monopoltilsynet ved skrivelse af 5. november 1980 truffet afgørelse, hvorved det blev pålagt Møbelfabrikantforeningen at praktisere foreningens vedtægter således, at medlemsskab af Foreningen Dansk Møbelindustri ikke automatisk udelukker medlemskab af Møbelfabrikantforeningen.

Ved skrivelse af 24. februar 1981 er Foreningen Dansk Møbelindustri v/landsretssagfører Erik Jensen indtrådt i sagen til støtte for monopoltilsynet.

Klagerne har nedlagt påstand om, at pålægget ophæves.

Monopoltilsynet har påstået afgørelsen stadfæstet.

Over for nævnet er der redegjort for sagen i indlæg af 14. november 1980 og 16. februar 1981 fra klagerne, i indlæg af 8. december 1980 fra monopoltilsynet og i indlæg af 24. februar 1981 fra biintervenienten. Parterne og biintervenienten er gjort bekendt med hinandens indlæg.

Sagen har været behandlet på nævnets møde den 16. marts 1981. På mødet var parterne og biintervenienten repræsenteret og udtalte sig.

Den påklagede afgørelse er indeholdt i sålydende skrivelse af 5. november 1981 fra monopoltilsynet til landsretssagfører M. Hess-Petersen:

»Under henvisning til tidligere brevveksling og forhandlinger vedrørende Møbelfabrikantforeningen i Danmark's betingelser for adgang til at udstille på møbelmessen i Bella Center, senest Deres skrivelse af 6. oktober 1980, skal man herved meddele, at sagen har været behandlet på monopolrådets møde den 5. november 1980.

Monopolrådet har fundet, at reglen i § 3, stk. 1, 2. punktum, i møbelfabrikantforeningens vedtægter, således som den praktiseres over for medlemmer af foreningen Dansk Møbelindustri, medfører eller må antages at ville medføre en urimelig indskrænkning i den frie erhvervsudøvelse eller urimelig ulighed i vilkårene for erhvervsudøvelsen, jfr. monopollovens § 11, stk. 1.

Da det ikke ved forhandling er lykkedes at få foreningen til at acceptere at ville ændre praktiseringen af den pågældende bestemmelse, skal man herved i henhold til monopollovens § 12, stk. 2, pålægge Møbelfabrikantforeningen i Danmark senest den 13. november 1980 fremtidig at praktisere bestemmelsen i foreningens vedtægters § 3.1: »Det er en betingelse for medlemskab, at den pågældende ikke er medlem af, tilknyttet eller i samarbejde med en organisation, sammenslutning, virksomhed eller lignende, som varetager opgaver henhørende under § 2 på en sådan måde, at foreningens interesser skades«, således at medlemskab af foreningen Dansk Møbelindustri ikke automatisk udelukker medlemskab af Møbelfabrikantforeningen, medmindre foreningen i stedet ønsker at ophæve bestemmelsen.

Om grundlaget for rådets afgørelse henvises til vedlagte referat til rådets møde, hvori efter sædvanlig praksis er udeladt direktoratets indstilling.

Meddelelse om, at pålægget er efterkommet, bedes indsendt hertil inden den 13. november 1980.

Det tilføjes, at Møbelfabrikantforeningen i Danmark og foreningen Dansk Møbelindustri samtidig er underrettet i overensstemmelse med ovenstående.'

Om sagens baggrund er det oplyst, at de danske møbelfabrikanter er organiseret i 2 brancheforeninger - Møbelfabrikantforeningen i Danmark (MF) og Foreningen Dansk Møbelindustri (DMI). Møbelfabrikantforeningen i Danmark er stiftet i 1933 og har fra 1949 arrangeret Den danske Møbelmesse (DDMM) i Bella Centret hvert år i maj måned. Foreningen Dansk Møbelindustri har siden sin oprettelse i 1963 hvert år i august måned afholdt en møbelmesse i Herning.

Forholdet mellem MF og DMI var i en årrække ret problemfrit. DMI arbejdede i det væsentlige med at afholde Herning-messen, og mange af MF's medlemmer var medlemmer af DMI, hvorved de fik en rabat på deltagelse i Herning-messen. I 1970erne påtog DMI sig almindelig brancheforeningsvirksomhed, og herved opstod en vis »dobbeltdækning« mellem de to foreninger. Blandt andet på denne baggrund blev der i 1976 gennemført en tilføjelse til MF's vedtægter, så § 3, stk. 1, fik følgende ordlyd:

»Som aktive medlemmer af foreningen kan optages personer, interessentskaber og aktieselskaber, hvis virksomhed efter foreningens skøn klart kan karakteriseres som produktion af møbler, fortrinsvis til videreforhandling. Det er en betingelse for medlemskab, at den pågældende ikke er medlem af, tilknyttet eller i samarbejde med en organisation, sammenslutning, virksomhed eller lignende, som varetager opgaver henhørende under § 2 på en sådan måde, at foreningens interesser skades.«

Det var en betingelse for at udstille på messen i Bella-Centret, at udstillerne var medlem af Møbelfabrikantforeningen. Denne betingelse kunne DMI's medlemmer ikke opfylde, fordi § 3, stk. 1, i MF's vedtægter afskar DMI's medlemmer fra medlemskab af foreningen.

Ved monopoltilsynets skrivelse af 28. juni 1979 blev det pålagt MF at ophæve kravet om medlemskab af MF som betingelse for at udstille på messen i Bella-Centret.

Denne afgørelse blev af MF indbragt for monopol-ankenævnet, der i sin kendelse af 8. juli 1980 fastslog, at kravet om, at udstillere på messen i Bella-Centret skulle være medlemmer af MF, ikke »medfører de i monopollovens § 11 omhandlede skadelige virkninger, såfremt adgangen til medlemskab af denne forening står åben for alle, der opfylder rimelige og sagligt begrundede betingelser«.

Herefter udstedte monopoltilsynet det oven for citerede pålæg af 5. november 1980, hvorefter MF skal praktisere foreningens vedtægter således, at medlemskab af Foreningen Dansk Møbelindustri ikke automatisk udelukker medlemskab i Møbelfabrikantforeningen.

Klagerne har til støtte for deres påstand bl.a. anført, at en forening kun kan arbejde, hvis den har sine medlemmers fulde opbakning. Medlemmer, der samtidig står som medlemmer af DMI, kan ikke være fuldt loyale over for MF, da de to foreninger konkurrerer.

Foreningerne er begge fuldt ud leveringsdygtige som brancheforeninger, og den møbelfabrikant, som i dag er medlem af DMI, men som ønsker at udstille på DDMM og følgelig må melde sig ind i MF og dermed på grund af MF's vedtægter må melde sig ud af DMI, lider hverken objektivt eller subjektivt nogen skade ved dette foreningsskifte. De to foreninger er endvidere lige store, idet de begge har ca. 300 medlemmer.

Intet medlem kan være loyalt mod begge foreninger. De to foreninger henvender sig til samme kreds af erhvervsdrivende. Succes for den ene forening med hensyn til en aktivitet vil alt andet lige være ensbetydende med mindre succes for den anden forening og dens medlemmer inden for samme felt.

Gennem 1. halvdel af 1970erne følte MF sig stadig mere berørt af den konkurrence, der påførtes foreningen og dens medlemmer af DMI. Forholdet forværredes ved, at DMI i 1975 plagierede MF's oplysningsbog om danske møbelhandleres soliditet m.v. Sagen blev indbragt for retten og blev i 1977 forligt, efter at DMI havde erkendt, at brugen af bogens oplysninger var uberettiget.

Fra 1978 har DMI reklameret i udlandet for Herning-messen under navnet »Danish Furniture Fair«, uanset at MF havde registreret mærket »Den Danske Møbelmesse«. Også denne sag blev indbragt for retten og sluttet i 1980 ved et forlig, hvorved DMI forpligtede sig til at ophøre med at anvende betegnelsen. Alligevel anvender DMI navnet »Danish Furniture Fair« for Herningmessen i KRAK's eksporthåndbog for 1980-81.

DMI's medlemmer støtter ved deres medlemskab af foreningen de ulovligheder, DMI begår mod MF, og det ville derfor være urimeligt, om MF skulle acceptere medlemmer af DMI som medlemmer af MF.

At dobbeltmedlemskab vil være umuligt i praksis fremgår også af bestemmelsen i § 2, stk. 3, i DMI's vedtægter. Ifølge denne bestemmelse har medlemmerne »pligt til at foretage anmeldelse i betalingsstandsningsboer, likvidations- og konkursboer igennem foreningskontoret«. Der påbydes her en ubetinget loyalitetspligt, som forhindrer et dobbeltmedlem i at foretage anmeldelse af sin fordring i et af de nævnte boer gennem MF, skønt denne forening ifølge sine vedtægter yder medlemmerne tilsvarende bistand.

Ifølge § 5, sidste stk., i DMI's vedtægter kan der til foreningens bestyrelse »ikke vælges personer, som er eller bliver medlem af anden forening, der afholder møbeludstillinger«. Bestemmelsen tager direkte sigte på parallelt medlemskab af MF. Hermed har DMI tydeligt erkendt, at der foreligger et konkurrenceforhold mellem de to foreninger.

MF har i flere år varetaget de danske udstilleres interesse på møbelmessen i Køln, uanset om udstillerne var medlemmer af MF. DMI har nu meddelt, at foreningen for fremtiden vil varetage sine medlemmers interesse på messen. Denne beslutning medfører en opdeling af den danske stand på messen til skade for samtlige danske udstillere. Også ved denne beslutning har DMI gjort det klart, at medlemmer ikke kan være loyale over for to foreninger.

MF ønsker ikke at udelukke medlemmer af andre organisationer inden for møbelbranchen, såfremt disse organisationer udøver deres virksomhed på en måde, der ikke skader MF. Bestemmelsen i vedtægternes § 3, stk. 1, er hidtil kun anvendt over for medlemmer af DMI.

MF ønsker, at det må stå enhver møbelfabrikant frit, hvilken organisation han ønsker at være medlem af. En regel, hvorefter medlemskab af MF er uforeneligt med medlemskab af DMI, medfører ikke urimelig indskrænkning i den frie erhvervsudøvelse eller urimelig ulighed i vilkårene for erhvervsudøvelsen som omhandlet i monopollovens § 11. Monopoltilsynets pålæg om en ændret praktisering af § 3, stk. 1, i foreningens vedtægter må derfor ophæves.

Monopoltilsynet har til støtte for sin påstand bl.a. anført, at det fremgår af monopol-ankenævnets kendelse af 8. juli 1980, at MF's begrænsning af adgangen til at udstille på DDMM er omfattet af monopollovens § 2. Tilsynet finder endvidere, at udelukkelsen af DMI's medlemmer fra medlemskab i MF medfører en urimelig konkurrencebegrænsning som omhandlet i monopollovens § 11.

Monopoltilsynet anfører, at det er vanskeligt at se, at det kan skade MF, at en del af foreningens medlemmer samtidig er medlemmer af DMI. Medlemmer af DMI får en rabat på standlejen på Herning-messen, der selv for en lille stand overstiger medlemskontingentet, og indmeldelse i DMI vil derfor i mange tilfælde medføre et indtægtstab for DMI. MF har imidlertid over for monopoltilsynet givet udtryk for, at man ikke ønsker, at DMI får for mange medlemmer, idet DMI dermed får forøget autoritet i forhold til myndigheder m.v.

Når klagerne har anført, at monopoltilsynets pålæg skulle svække MF's aktiviteter og betydningen af det arbejde, foreningen udfører for sine medlemmer, forekommer det ikke overbevisende. De to foreninger har stort set samme formålsbestemmelse, og såfremt resultatet af adgangen til dobbeltmedlemskab bliver en udvidelse af begge foreningers medlemstal, sker der en styrkelse af begge foreninger.

Monopoltilsynet er enigt med klagerne i, at en forening som MF kan udelukke en person fra medlemskab af foreningen, hvis den pågældende har handlet illoyalt over for foreningen, men tilsynet finder ikke, at man generelt kan hævde, at alle medlemmer af DMI vil være ude af stand til at optræde loyalt over for MF. Der er i nærværende sag tale om, at to brancheforeninger konkurrerer om at levere visse ydelser til møbelfabrikanter. Det kan ikke være monopoltilsynets opgave at varetage en forenings ønske om loyalitet fra medlemmerne. Derimod er det efter monopollovens § 1 tilsynets pligt at sikre de bedst mulige vilkår for den frie erhvervsudøvelse. For at sikre dette må tilsynets pålæg stadfæstes.

Biintervenienten har tilsluttet sig det af monopoltilsynet anførte og tilføjet, at MF og DMI i det væsentlige har samme formål. Da DMI blev oprettet i 1963 skulle en virksomhed have et vist antal ansatte for at blive medlem af MF. DMI blev derfor oprettet for at yde de mindre virksomheder samme service, som MF ydede de større viksomheder.

Med hensyn til retssagen om MF's oplysningsbog om møbelhandleres soliditet har biintervenienten anført, at det var en medarbejder hos DMI, der på egen hånd afskrev MF's bog.

Når DMI har besluttet at arrangere sine medlemmers deltagelse i Køln-messen, skyldes det, at MF ikke i tilstrækkeligt omfang har orienteret DMI's medlemmer om arrangementet.

Biintervenienten har videre anført, at bestemmelsen i § 2, stk. 3, i DMI's vedtægter om, at medlemmerne har pligt til at foretage anmeldelse i konkursboer m.v. gennem foreningskontoret, praktiseres således, at medlemmerne kun skal underrette foreningen om sådanne anmeldelser. Foreningen ønsker ikke selv at foretage anmeldelsen. Underretningen ønskes af hensyn til foreningens kreditoplysningsvirksomhed.

Den danske Møbelmesse har erhvervsmæssig interesse for alle møbelfabrikanter. Da det er en betingelse for at udstille på denne messe, at udstilleren er medlem af MF, må MF stå åben for alle møbelfabrikanter, der kan tilslutte sig foreningens formål.

Til det således foreliggende skal nævnet udtale:

Som anført i nævnets kendelse af 8. juli 1980 finder nævnet, at Møbelfabrikantforeningen i Danmark ved at fastsætte betingelserne for at udstille på Den danske Møbelmesse i Bella Centret udøver en konkurrencebegrænsning som omhandlet i monopollovens § 2.

Nævnet finder, at udelukkelsen af Foreningen Dansk Møbelindustri's medlemmer fra medlemskab i Møbelfabrikantforeningen og dermed fra Den danske Møbelmesse medfører en urimelig indskrænkning i den frie erhvervsudøvelse og en urimelig ulighed i vilkårene for erhvervsudøvelsen.

Der er efter det fremkomne ikke grundlag for at antage, at det forhold, at nogle møbelfabrikanter er medlemmer af begge foreninger, skulle skabe urimelige vanskeligheder for Møbelfabrikantforeningens arbejde. Medlemskab af Foreningen Dansk Møbelindustri kan derfor ikke i sig selv være tilstrækkelig grund til at nægte møbelfabrikanter optagelse i Møbelfabrikantforeningen. Herefter vil monopoltilsynets afgørelse være at stadfæste.

Herefter bestemmes:

Monopoltilsynets afgørelse af 5. november 1980 stadfæstes.

Versioner

1. 1981-04-02