Administrationsprovision, pengeinstitutter (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1981/9028@1981-04-22/da
Indhold
Tilsynets skrivelse af 22. april 1981 vedrørende et pengeinstituts fastholden af, at det var berettiget til, uanset det ikke var nævnt i vilkårene for et pantebrev, at opkræve kvartalsvis administrationsprovision.
Pengeinstituttet henviste til, at det ved markedsføringen af den pågældende lånetype var fremhævet, hvor meget administrationsprovisionen androg, og at lånet på ingen måde havde kunnet etableres på andre vilkår end dem, der fremgik af brochurematerialet samt af annoncering i dagspressen. Tilsynet udtalte, at da et pantebrev har til formål udtømmende at regulere forholdet mellem panthaver og pantsætter, og da det var pengeinstituttet selv, der havde konciperet pantebrevets tekst, ville det efter tilsynets opfattelse næppe være i overensstemmelse med god bank- og sparekassepraksis, om pengeinstituttet, alene med henvisning til bilag og andre omstændigheder, der forelå på tidspunktet for pantebrevets oprettelse, nu ville kræve pantebrevet påført en allonge med den manglende bestemmelse om administrationsprovision.