Rentegodtgørelse, pengeinstitutter (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1981/9035@1981-06-24/da
Indhold
Tilsynets skrivelse af 24. juni 1981.
En kunde i et pengeinstitut havde klaget over, at pengeinstituttet ved indfrielse af et lån før ordinær forfaldsdag ikke havde godtgjort kunden den fulde forudbetalte rente, men alene havde godtgjort kunden et beløb, svarende til 10 pct. p.a., uanset at renten på lånet var 18 1/2 pct. p.a.
Ifølge lånedokumentets bestemmelser kunne låntager opsige lånet til indfrielse med 4 ugers varsel.
Tilsynet udtalte, at når der ikke pengeinstituttet og låntager imellem er indgået aftale om, hvorledes der ved indfrielse af lånet uden for renteterminen skal forholdes med hensyn til tilbagediskontering af den forud erlagte rente, var tilsynet af den opfattelse, at pengeinstituttet måtte tilbagediskontere lånet pr. indfrielsesdatoen, dog under hensyntagen til opsigelsesfristen for lånet, og give fuld rentegodtgørelse. Pengeinstituttets praksis måtte derfor anses for stridende imod bank- og sparekasselovens § 1, stk. 6.