Erstatning - men - erhvervsevnetab (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1982/19054@1982-11-17/da
Indhold
REDEGØRELSE FOR SAGEN:
En formand på en virksomhed blev i juli 1978 som 57-årig udsat for en arbejdsulykke, hvorved han pådrog sig brud på underkæben og kvæstelse af højre albue og skulder. Skadelidte havde i 1963 fået venstre arm i klemme i en transportør og havde herved pådraget sig et kompliceret brud, der senere medførte amputation af underarmen. Invaliditetsgraden efter ulykkesforsikringsloven blev fastsat til 65%. I januar 1974 faldt skadelidte ned fra en stige og slog højre halvdel af brystkassen. Denne sag blev afsluttet uden erstatning. På trods af ulykkestilfældet i 1963 havde skadelidte genoptaget fuldtidsbeskæftigelse, og han var i arbejde på fuld tid, da han kom til skade i juli 1978. Efter seneste tilskadekomst fik skadelidte tilkendt højeste invalidepension.
Lægeligt var det oplyst, at der efter den seneste tilskadekomst resterede følger i ansigtet i form af nedsat tyggefunktion samt sviende og brændende smerter, som også omfattede mundslimhinden. Endvidere var der svært nedsat funktion af højre arm som følge af beskadigelse af albuenerven. Der var ikke sammenhæng mellem de aktuelle skader og de skader, der førte til fastsættelsen af en invaliditetsgrad på 65% efter ulykkestilfældet i 1963.
AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER:
Sikringsstyrelsen havde fastsat erhvervsevnetabet til 35% og mengraden til 20%. Mengraden var begrundet med, at der herved var taget hensyn til den forudbestående skade. Fastsættelsen af erhvervsevnetabet til 35% var begrundet med, at skadelidte trods sin forudbestående lidelse havde kunnet klare arbejdet hos den tidligere arbejdsgiver, og at skadelidtes erhvervsevne i forvejen måtte anses for væsentligt nedsat.
LOVGRUNDLAG:
Ifølge arbejdsskadeforsikringslovens § 27, stk. 1, tilkommer der skadelidte erstatning for tab af erhvervsevne, såfremt en arbejdsskade har medført nedsættelse af hans evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde. Erstatning ydes dog ikke, såfremt erhvervsevnetabet er mindre end 15%
Efter bestemmelsens stk. 2 skal der ved bedømmelsen af erhvervstabet
tages hensyn til skadelidtes mulighed for at skaffe sig indtægt ved
arbejde, som med rimelighed kan forlanges af ham efter hans evner,
uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling og optræ
Ifølge § 28, stk. 1, i samme lov tilkommer der skadelidte erstatning for varigt men, hvis en arbejdsskade har påført ham varig og ikke ubetydelig skade af medicinsk art. Erstatning ydes dog ikke, såfremt mengraden fastsættes til mindre end 5%.
Efter bestemmelsens stk. 2 fastsættes mengraden på grundlag af skadens medicinske art og omfang og under hensyn til de af arbejdsskaden forvoldte ulemper i skadelidtes personlige livsførelse.
ANKESTYRELSENS OVERVEJELSER OG AFGØRELSE:
Da skadelidte var fuldtidsbeskæftiget ved ulykkestilfældets indtræden i juli 1978, og da der ikke var sammenhæng mellem tidligere bestående skade og de aktuelle skader, skønnedes hans erhvervsevne forringet med 80% som følge af den anmeldte arbejdsskade. Mengraden fandtes at burde fastsættes til 30%.
Ankestyrelsen ændrede således sikringsstyrelsens afgørelse.