Gelex

Benyttelsesændring-Erhverv-Beboelse Ejerlejlighed

GældendeVersion 1982-06-24
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1982/4031@1982-06-24/da

Indhold
  1. Indledning

Byggestyrelsen har i dag skrevet følgende til fr. Lone S. Meelby, Strandgade 14 A, 1401 København K:

»Byggelovsklage vedrørende ejerlejlighed nr. 13 i ejendommen matr.nr. 51, Christianshavns kvarter.

I skrivelse af 20. januar 1981 til Dem meddelte byggestyrelsen, at Deres klage over Københavns kommunes afslag på ansøgning om indretning af en beboelseslejlighed i ejendommens baghus blev sendt til magistratens udtalelse, hvilken udtalelse forelå den 16. februar 1981. Ved skrivelse af 1. april 1981 bekræftede man en aftale, indgået på et møde i byggestyrelsen den 30. marts 1981, hvorefter byggestyrelsens afgørelse blev sat i bero på, at De genoptog forhandlingerne med magistraten. Magistraten fastholdt i skrivelse af 4. januar 1982 sin tidligere afgørelse og påbød Dem at nedlægge beboelsen inden 1. februar 1982. Byggestyrelsen meddelte i skrivelse af 14. januar 1982, at man tillagde Deres klage opsættende virkning, indtil der var truffet afgørelse i sagen.

Til støtte for klagen har klagerens advokat i skrivelse af 30. december 1980 oplyst, at arkitekt Peter Brogaard ved skrivelse af 1. april 1979 ansøgte om tilladelse til at indrette køkken og badeværelse i stueetagen, og at den daværende ejer ved skrivelse af 18. april 1980 fra bygnings- og boligregistret fik meddelt, at lejligheden hovedsagelig anvendes til boligformål, og at den indeholdt toilet, badeværelse samt eget køkken, og at Lone Meelby ved endeligt skøde, lyst 24. april 1980, købte lejligheden.

Der er endvidere henvist til, at ejendommen allerede i 1935 og formentlig tidligere var fredet i klasse A, og at der vist nok i 1914 var indlagt wc i samtlige etager. Ifølge byplanvedtægt fra 1969 er området fastlagt som boligområde, og i 1976 er der givet godkendelse af ejendommens brandsikringsforhold.

Magistraten har i sin skrivelse af 16.. februar 1981 oplyst følgende om sagen:

»Der forefindes ikke i magistratens arkiv sag om ejendommens opførelse, idet denne er opført før 1856.

Vedrørende baghuset, der består af en 2 etagers bygning med kælder og loftsetage, fremgår i kraft af ombygningssager på ejendommen følgende om baghusets benyttelse:

Baghusets kælderetage har, som det fremgår af den i fotokopi vedlagte tegning, B-sag jr. KR 419 af 20. september 1937, i sin helhed været benyttet i tilslutning til den i forhuset beliggende restaurationsvirksomhed.

Stueetagen i baghuset har, som det fremgår af den i kopi vedlagte tegning af september 1899, været benyttet som en del af butikslejemålet i forhuset, dog at oplysning om anvendelsen af det ca. 11 m2 store lokale bagerst i bagbygningen mangler.

Den af klageren fremsendte tegning vedrørende 1. sal viser, at baghuset indgår som en del af lejemålet i forhuset, hvilket også bekræftes af det i kopi vedlagte andragende af 8. februar 1936, hvortil tegningen refererer. Omhandlede lejemål er senest tilladt benyttet til bogbinderi og herefter - som det fremgår af den i fotokopi vedlagte tegning CH 2573 af 12. juni 1957 - til danseskole, hvori baghusets 1. sal indgår i sin helhed.

Magistraten må på baggrund af ovenstående fastholde, at indretning af en selvstændig bolig i baghuset indebærer en så væsentlig ændring i forhold til den hidtidige lovlige anvendelse, såvel i relation til benyttelsen som til den bygningsmæssige indretning, at blandt andet de i magistratens skrivelse af 3. oktober 1980 angivne bestemmelser finder anvendelse, jfr. byggelovens § 2.

Der er herved bortset fra, at baghuset rent faktisk har henstået tomt i en årrække, hvilket man herfra principielt finder i sig selv er tilstrækkeligt grundlag for at kræve relevante bestemmelser i bygningsreglementet iagttaget.

De i bygnings- og boligregistret indeholdte data, der alene beror på ejeroplysninger, finder magistraten ikke har nogen indflydelse på ejendommens lovlige benyttelse, men det kan oplyses, at boligkommissionens sekretariat i forbindelse med generelle gennemgange af kommunens ejendomme i 1948, og senere i forbindelse med udarbejdelsen af klassifikation af beboelsesejendomme i København af 1971 har noteret sig, at ejendommens baghus blev anvendt til erhverv....«

I denne anledning skal man meddele, at magistratens afgørelse efter byggelovens § 23 kun kan påklages til byggestyrelsen, hvis afgørelsen omfatter spørgsmål om forståelse af byggeloven eller en bestemmelse fastsat i medfør af denne lov.

Påklage kan endvidere tillades, hvis afgørelsen efter byggestyrelsens vurdering har almindelig interesse eller videregående betydelige følger for klageren.

Man skal herefter bemærke, at byggestyrelsen er enig med magistraten i, at betingelserne for at kræve bygningslovgivningen opfyldt er til stede i den foreliggende sag. Det forhold, at lejligheden efter ejerlejlighedsloven er udstykket som selvstændig ejerlejlighed, har ikke betydning for vurderingen af, om byggelovens krav har været opfyldt. Oplysninger i bygge- og boligregistret er udelukkende baseret på ejerens oplysninger om lejlighedens anvendelse og kan derfor ikke dokumentere, at lejlighedens benyttelse er lovlig. Byggestyrelsen finder således, at magistraten har haft hjemmel til at give påbud om at nedlægge beboelsen, jfr. byggelovens § 17. Afgørelsen af, om der kan meddeles dispensation, beror på magistratens skønsmæssige vurdering i den enkelte sag. Man har ikke fundet, at byggelovens betingelser for at tage klagen op til behandling er opfyldt, og man kan derfor ikke foretage sig videre i sagen.

Byggestyrelsen har samtidig hermed anmodet Københavns magistrat om at fastsætte en rimelig frist for nedlæggelse af beboelsen.'

Der henvises til B.J.nr. CH 5167.

Magistraten anmodes om efter omstændighederne at fastsætte en rimelig frist for nedlæggelse af den pågældende beboelse.

PDV

EB

Helle Drechsel

fuldm.

Versioner

  1. 1982-06-24