Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1982/51186@1982-06-28/da

Indhold

1. Indledning

År 1982, den 28. juni afsagde mønsterankenævnet (Mondrup, Beyer, Michelsen)

følgende

k e n d e l s e

i sagen j.nr. M 1/81 :

Klage fra

Atlas Husholdningsapparater,

A/S Scan-Atlas,

Kgs. Lyngby,

v/advokat Jørgen B. Elmer

over

patent- og varemærkedirektoratets afgørelse af 17. marts 1981 af mønsteransøgning nr. MA 527/80 fra Winthers Byggecenter A/S,

Videbæk.

Den 2. februar 1981 bekendtgjordes en den 3. juli 1980 indleveret ansøgning om registrering af et mønster for en køkkenenhed til en niche.

I skrivelse af 6. januar 1981 nedlagde klageren v/advokat Jørgen B. Elmer indsigelse mod registrering af mønstret.

Efter at ansøgeren havde imødegået indsigelsen, afviste direktoratet for patent- og varemærkevæsenet i skrivelse af 17. marts 1981 til advokat Elmer indsigelsen, idet direktoratet bl.a. udtalte:

»Som begrundelse for indsigelsen er anført, at ansøgerne ved at kræve beskyttelse for det ansøgte mønster krænker Deres klienters bedre ret, idet De henviser til nogle nærmere angivne af Deres klienter markedsførte køkkenenheder. Med skrivelsen fulgte 7 bilag, herunder brochurer visende de nævnte køkkener.

I skrivelse af 17. januar 1981 har ansøgerne imødegået indsigelsen og nævnt en række forskelle på det ansøgte mønster og de af Deres klienter solgte varer.

I skrivelse af 18. februar 1981 har De fastholdt, at mønstret bør nægtes registrering, idet De principalt henviser til mønsterlovens § 4, stk. 1, nr. 2b, da mønstret efter Deres opfattelse er egnet til at opfattes som Deres klients forretningskendetegn, og subsidiært til mønsterlovens § 2 med den begrundelse, at mønstret ikke væsentligt adskiller sig fra, hvad der var kendt før ansøgningens indleveringsdag. Det bestrides i Deres skrivelse, at der er store forskelle på de to produkter, idet De i enkeltheder imødegår de af ansøgeren anførte forskelle. Med Deres skrivelse er fremsendt yderligere 6 bilag, herunder nogle konstruktionstegninger fra tiden 1969-1974. De påberåber Dem endvidere lov om markedsføring § 1, idet De hævder, at ansøgerne ved at producere og forhandle det ansøgte mønster krænker Deres klienters ret, idet der er tale om en efterligning af det af disse i mange år producerede køkkenelement.

I ansøgerens skrivelse af 2. marts 1981, hvoraf kopi vedlægges, imødegås på enkelte punker det af Dem i Deres skrivelse af 18. febuar 1981 anførte, og det hævdes påny, at forskellene på de to systemer er mange og iøjnefaldende.

Sagen er herefter taget op til afgørelse.

Det ansøgte mønster kan ikke anses for at være egnet til at opfattes som Deres klients forretningskendetegn, allerede af den grund at Deres klients køkkenenheder ikke kan betragtes som forretningskendetegn, hvortil først og fremmest henregnes varemærker. Deres principale påstand, hvorefter ansøgningen må afslås i medfør af bestemmelsen i mønsterlovens § 4, stk.1, nr. 2b, kan derfor ikke tages til følge.

Med hensyn til Deres subsidiære påstand, hvorefter bestemmelsen i mønsterlovens § 2 er til hinder for mønsterets registrering, da det ikke adskiller sig væsentligt fra, hvad der var kendt før ansøgningens indleveringsdag, er det direktoratets opfattelse, at det af de i det indsendte materiale viste køkkenenheder er »Trinette ASD 121«, »Mini-Trinette ASD 101 LH« og »Duette ASD 12 RH«, som ligger nærmest det ansøgte mønster. Der er imidlertid flere iøjnefaldende forskelle mellem det ansøgte mønter og disse køkkenenheder, især foldedørene på det ansøgte mønster, det vandrette betjeningspanel og risten, der bevirker en afbrydelse på midten af døroverfladen, som gør helheden asymmetrisk samt inddelingen i overskabene. Det ansøgte mønster skønnes herefter i sin helhed at adskille sig væsentligt fra de køkkenenheder, der er vist i det med Deres skrivelser indsendte materiale, og Deres subsidiære påstand, hvorefter mønsteret bør nægtes registrering i medfør af mønsterlovens § 2, kan derfor heller ikke tages til følge.

Om der ved markedsføringen af mønstret er sket en overtrædelse af bestemmelsen i markedsføringslovens § 1, kan direktoratet ikke tage stilling til, og det kan ikke være afgørende for mønstrets registrering, om en brug af dette er i strid med markedsføringsloven. Opmærksomheden skal i denne anledning henledes på, at der hverken ved en mønsterregistrering eller på grundlag af markedsføringsloven kan opnås eneret til den ide at indrette et køkken i et skab.

Deres indsigelse mod mønstrets registrering kan herefter ikke tages til følge.'

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 14. maj 1981 indbragt for mønsterankenævnet med påstand om, at ansøgningen afslås.

Klageren har principalt gjort gældende, at ansøgningen bør afslås i medfør af mønsterlovens § 4, stk. 1, nr. 2b, da mønsteret er egnet til at opfattes som klagerens forretningskendetegn, subsidiært at ansøgningen bør afslås i medfør af mønsterlovens § 2, stk. 1, da det ikke adskiller sig væsentligt fra, hvad der var kendt før ansøgningens indleveringsdag.

Klageren har henvist til sine indlæg til direktoratet under indsigelsesproceduren og har yderligere anført, at det ikke er en betingelse for anvendelse af bestemmelsen i mønsterlovens § 4, stk. 1, nr. 2b, at der foreligger en varemærkeret, og det er klagerens opfattelse, at hans sammenstilling af køkkenelementer udgør et forretningskendetegn, som ansøgeren har søgt at efterligne. Ansøgeren har således i en brochure vist køkkenelementet med et af Electrolux-koncernen fabrikeret køleskab, og klageren er et selskab under denne koncern.

Klageren kan endvidere ikke godkende direktoratets opfattelse, hvorefter der foreligger iøjnefaldende forskelle mellem det ansøgte mønster og klagerens køkkenenheder.

Ansøgeren, der har nedlagt påstand om at den påklagede afgørelse stadfæstes, har anført, at valget af køleskab til køkkenelementet skyldes, at man foretrak et svensk produceret køleskab fremfor et køleskab fra et Øst-land, som var de to praktiske muligheder. Der har ikke været tale om at udnytte navnet »Electrolux«, som iøvrigt ikke har nogen lighed med klagerens navn. Iøvrigt vil ansøgeren nu skifte køleskabsmærke.

Sagen har været behandlet i nævnets møde den 27. maj 1982.

For klageren mødte advokat Jørgen B. Elmer med overingeniør Bendix Christensen.

Ansøgeren havde ikke ønsket at møde.

Klageren forelagde sagen.

Nævnet udtaler:

Det findes at være med rette, at indsigelsen er afvist af de af direktoratet anførte grunde, hvorfor ingen af klagernes påstande kan tages tilfølge.

Herefter

bestemmes:

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Sverre Mondrup.

Versioner

1. 1982-06-28