Pantebrev, god pengeinstitutpraksis (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1982/51196@1982-08-17/da
Indhold
Tilsynets skrivelse af 17/8 1982.
På spørgsmålet, om det er i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god bank- og sparekassepraksis, at pengeinstituttet kræver en væsentlig overpris for et pantebrev ved salg til pantebrevets debitor i forhold til genanskaffelsesprisen med omkostninger og normal avance for et tilsvarende pantebrev, udtalte tilsynet, at en pantekreditor almindeligvis kan afvise at lade sit pantebrev indfri til en anden kurs end pari. Såfremt et pengeinstitut som almindelig bank- eller sparekasseforretning køber og sælger pantebreve for kunder over en egenbeholdning, hvori et pantebrev som det omhandlede indgår, må tilsynet imidlertid anse det for stridende imod bank- og sparekasselovens § 1, stk. 6, såfremt pengeinstituttet ville udnytte en tvangssituation hos en pantedebitor, der af hensyn til muligheden for at gennemføre en omprioritering af eller optage tillægslån i sin ejendom, ønsker at købe sit eget pantebrev, ved at afkræve debitor en højere pris for pantebrevet end den markedspris, som pengeinstituttet kunne forvente at opnå for det samme pantebrev og var villig til at afstå pantebrevet til ved salg til en anden køber .