Renteforhøjelse, god pengeinstitutpraksis (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1982/51200@1982-12-14/da
Indhold
Tilsynets skrivelse af 14/12 1982 vedrørende forhøjelsen af renterne i anledning af debitors forringede økonomiske forhold.
En debitor, der af pengeinstituttet forventedes at komme i økonomiske vanskeligheder, men som hidtil havde overholdt sine forpligtelser overfor pengeinstituttet, fik meddelelse om, at rentesatserne på hans kautionssikrede kassekredit og hans lån forhøjedes med hhv. 4,5 pct. og 5 pct. p.a. Forhøjelsen betragtedes som en risikopræmie. Da debitor protesterede, aftaltes det i stedet, at debitor ekstraordinært skulle afdrage 60.000 kr. i løbet af ca. 3 måneder. Efter nedbringelse af lånet med 47.500 kr. standsede debitor betalingerne. Nedbringelsen var sket ved debitering af beløbet på kassekreditten.
Da der var foretaget udlæg hos debitor, havde pengeinstituttet ifølge lånedokumentet være berettiget til at betragte lånet som forfaldent, uanset at debitor hidtil havde overholdt betalingerne. Efter tilsynets opfattelse havde pengeinstituttet i denne situation også været berettiget til at kræve ekstraordinære afdrag på lånet i stedet for at betragte det som opsagt.
Derimod var det ikke i overensstemmelse med god pengeinstitutpraksis, at pengeinstituttet som en risikopræmie forhøjede renten på kassekreditten og det faste lån på henholdsvis 4,5 pct. og 5 pct. p.a. udover pengeinstituttets sædvanlige renteniveau.
Da pengeinstituttets foranstaltninger overfor debitor også omfattede den kautionssikrede kassekredit, burde kautionisten have været underrettet om de ekstraordinære afdrag.