Tiltalefrafald - allerede undergivet foranstaltning (gruppe 1) - sindssygdom - allerede dømt til behandling - tiltalerejsning fremfor straffelovens § 72 - berigelseskriminalitet(* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1982/51225@1982-07-08/da
Indhold
En 36-årig mand var i 1980 i anledning af forsøg
på forsikringsbedrageri ved falsk tyverianmeldelse om værdier til 10.000 kr. frifundet i medfør af straffelovens § 16, stk. 1 og dømt til at underkaste sig psykiatrisk behandling på et hospital for sindslidende med tilsyn under udskrivning, således at der af tilsynsmyndigheden i forbindelse med overlægen kunne træffes bestemmelse om (gen-)indlæggelse. Han havde nu erkendt en række tilfælde af bedrageri i forbindelse med misbrug af postgirokonto, samlet beløb på 7.500 kr. Det fremgik af Retslægerådets erklæring, at sigtede tidligere var diagnosticeret som manio-depressiv, hvilket dog ikke senere havde manifesteret sig. Han var på det aktuelle gerningstidspunkt ikke sindssyg, men præget af et mangeårigt spiritus- og medicinmisbrug, ligesom han karaktermæssigt og intellektuelt måtte henføres til straffelovens § 69, stk. 1. Den igangværende psykiatriske behandling blev af rådet anset for mere formålstjenlig end straf. Statsadvokaten indstillede tiltalefrafald, hvorefter den aktuelle foranstaltning ville blive søgt ændret i medfør af straffelovens § 72 med fastsættelse af længstetid for eventuel institutionsophold efter straffelovens § 69, stk. 2. Da straffelovens § 72 imidlertid må antages at tage sigte på foranstaltningsændring som sådan, hvilket der ikke var tale om her,hvor foranstaltningen netop skulle videreføres, fandtes hjemlen i § 72 ikke tilstrækkelig sikker. Det blev derfor besluttet, at sagen skulle gennemføres til dom med påstand i overensstemmelse med Retslægerådets udtalelse og fastsættelse af længstetid.