Kontanthjælp - udmåling - boligudgifter (* 2) (* 4)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1983/19027@1983-03-16/da
Indhold
REDEGØRELSE FOR SAGEN:
En ansøger, der havde overtaget en ejerlejlighed i forbindelse med samlivsophævelse i 1979, søgte i juni 1981 om hjælp til betaling af udgifter til juni termin 1981, idet han manglede 13.000 kr. af den samlede termin på ca. 25.000 kr. Ved henvendelsen oplyste han, at han i perioden 1. januar - 31. maj 1981 havde haft en arbejdsindtægt på ca. 55.000 kr. Han var blevet afskediget fra sit arbejde i slutningen af maj 1981 og var ikke arbejdsløshedsforsikret.
Socialudvalget gav afslag på hjælp til juni termin med henvisning til, at ansøgeren først var blevet arbejdsløs fra juni 1981 og derfor selv skulle have sparet op. Ansøgeren klarede herefter terminsbetalingen ved optagelse af banklån.
Den 16. juni 1981 søgte ansøgeren socialforvaltningen om hjælp til underhold. I forbindelse hermed oplystes det om lejligheden, at ansøgeren havde haft den i en årrække og afholdt udgifterne herved. I forbindelse med samlivsophævelse måtte han optage nye lån for at »købe« den tidligere samlever ud. Lejligheden skulle således indbringe 550.000 kr. for at han ikke skulle lide tab ved salget. Ansøgeren oplyste, at lignende lejligheder i området blev handlet for 475.000 kr. Restgælden i lejligheden var 371.000 kr. pr. 31. december 1980.
Fra 1. juli 1981 modtog ansøgeren takstmæssig underholdshjælp samt hjælp til betaling af fællesudgifter vedrørende lejligheden og andre faste udgifter. Den udbetalte hjælp lå under dagpengemaximum. Ved henvendelserne om hjælp i august, september og oktober 1981 anmodede ansøgeren socialforvaltningen om at tage stilling til, om der ville kunne ydes ham hjælp til december termin 1981.
Det sociale udvalg gav den 15. oktober 1981 afslag på terminshjælp, idet ansøgerens ejerlejlighed fandtes at være for dyr for pågældende, selvom han skulle opnå arbejde. Udvalget lagde herved vægt på, at ansøgeren kun havde kunnet klare juni termin 1981 ved at optage et banklån, selvom hans lønindtægt for tiden 1. januar - 31. maj 1981 var på 55.000 kr., og der iøvrigt i denne perioden ikke var sket nogen ændring af hans forhold.
AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER:
Amtsankenævnet havde tiltrådt socialudvalgets afgørelse med udvalgets begrundelse.
KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN:
Sagen blev anket af ansøgeren.
SUPPLERENDE OPLYSNINGER EFTER ANKEN:
Det oplystes, at socialudvalget i april 1982 havde standset udbetalingen af hjælp til fællesbidrag under hensyn til, at ansøgeren var i restance med bidraget for december 1981 samt januar, februar og marts 1982. Det oplystes endvidere, at ansøgerens lejlighed i slutningen af maj 1982 var sat på tvangsauktion, og at ansøgeren pr. 1. juni 1982 var flyttet til en lejlighed i en anden kommune.
LOVGRUNDLAG:
Efter bistandslovens § 37, stk. 2, må der ved udmåling af hjælp dels tages hensyn til sådanne faste udgifter, som i betragtning af de hidtidige levevilkår skønnes rimelige, dels lægges vægt på de fremtidige levevilkår, der kan blive en følge af den ændring, der er sket i pågældendes eller familiens situation. Den samlede hjælp kan ikke overstige det beløb, som udbetales personer, der får dagpenge efter højeste sats og ikke har andre indtægter.
Efter bistandslovens § 40, stk. 1, kan der, under de forhold, der er nævnt i § 37, særskilt eller i forbindelse med underholdshjælp, ydes hjælp til dækning af rimeligt begrundede enkeltudgifter, såfremt pågældendes egen afholdelse af disse udgifter i afgørende grad ville vanskeliggøre pågældendes og familiens økonomiske muligheder for fremtidig at klare sig selv.
ANKESTYRELSENS AFGØRELSE:
Ankestyrelsen tiltrådte afslaget på hjælp til betaling af juni termin 1981 med socialudvalgets og amtsankenævnets begrundelse.
Ankestyrelsen fandt endvidere, at det ikke kunne pålægges det sociale udvalg at yde ansøgeren hjælp, der satte ham i stand til fuldt ud at dække sine terminsudgifter vedrørende december termin 1981.
Ankestyrelsen fandt, at det sociale udvalg på et tidligere tidspunkt end sket burde have taget stilling til ansøgerens forespørgsel, om der ville blive ydet hjælp til december termin, således at ansøgeren kunne have disponeret i overensstemmelse hermed og søgt at afhænde lejligheden på en rimelig måde. Indtil dette kunne ske, måtte der udmåles et beløb svarende til en rimelig husleje.
Ankestyrelsen hjemviste derfor sagen til socialudvalget med henblik på, at der ved udmålingen af hjælp efter bistandslovens § 37 indgik et beløb svarende til en rimelig husleje for perioden fra 1. juli 1981 til ansøgerens fraflytning pr. 1. juni 1982. Den hjælp til fællesudgifterne, som socialudvalget havde ydet fra juli 1981 til og med marts 1982 kunne betragtes som en del af hjælpen til den skønnede rimelige husleje. Hjælpen skulle dog holdes inden for det beløb, som udbetales personer, der får dagpenge efter højeste sats og ikke har andre indtægter, og inden for ansøgerens hidtidige leveniveau.
Ankestyrelsen udtalte endelig, at socialudvalget ikke havde været berettiget til at standse udmålingen af beløb til dækning af fællesudgifter, da det konstateredes, at ansøgeren var i restance med fællesbidrag. Sådan hjælp burde fortsat være udmålt, men der kunne være truffet beslutning om indbetaling af det månedlige beløb til advokat eller ejendommens administrator.