Uddannelseshjælp - tilbagebetaling før uddannelsens afslutning - ændringer i formueforhold (* 1) (* 4)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1983/19090@1983-07-13/da
Indhold
REDEGØRELSE FOR SAGEN:
NN havde i 1974 fået bevilget hjælp til en universitetsuddannelse. Ved bistandslovens ikrafttræden i 1976 besluttede det sociale udvalg i A kommune at fortsætte bevillingen, dog således at hjælpen blev begrænset til at omfatte færdiggørelse af hovedfag, incl. speciale. Hjælpen efter bistandslovens § 42 ophørte med udgangen af maj måned 1979. På dette tidspunkt manglede NN at færdiggøre sit speciale. Årsagen hertil var, at hun havde måttet skifte specialevejleder. NN havde siden financieret sine studier ved indtægt fra erhvervsarbejde samt Statens Uddannelsesstøtte.
Efter flere udsættelser af tilbagebetalingsspørgsmålet tog socialudvalget sagen op i august 1980. NN havde på dette tidspunkt fortsat ikke afsluttet speciale i hovedfag, men læste i stedet bifag. NN oplyste samtidig, at hun havde modtaget en arv. Ifølge en formueopgørelse i oktober 1980 udgjorde NN's samlede aktiver 145.035 kr. Passiverne udgjorde 77.251 kr., hvoraf 41.072 kr. var uddannelseslån fra socialudvalget i A kommune. NN's nettoformue var herefter 67.784 kr. De månedlige indtægter var på samme tidspunkt opgjort til 4.000 kr., og de månedlige udgifter 4.805 kr. Underskuddet skulle dækkes ved brug af formue. NN var efter arvens modtagelse afskåret fra at modtage statens uddannelsesstøtte.
Socialudvalget besluttede i april 1981 at kræve tilbagebetaling af hele det ydede uddannelseslån. Afgørelsen var begrundet med, at den resterende formue skønnedes at være tilstrækkelig til, at NN også fremover ville have midler til at dække sine udgifter.
AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER:
Amtsankenævnet henviste i sin afgørelse til bistandslovens § 42 og pkt. 9 i socialministeriets cirkulære af 17. oktober 1980 om hjælp efter bistandslovens § 42 og fandt herefter ikke grundlag for at tilsidesætte socialudvalgets afgørelse.
KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN:
NN anførte, at betingelserne i det ovennævnte cirkulære for at kræve tilbagebetaling af den ydede hjælp ikke var opfyldt, da hun endnu ikke havde afsluttet sin uddannelse.
LOVGRUNDLAG OG ANKESTYRELSENS OVERVEJELSER:
Ifølge bistandslovens § 42, stk. 1, kan der, når det må anses for påkrævet af hensyn til en persons mulighed for fremtidig at klare sig selv og sørge for sin familie, ydes pågældende hjælp til uddannelse og erhvervsmæssig optræning eller omskoling i det omfang, der ikke kan ydes tilskud hertil af Statens Uddannelsesstøtte eller efter andre regler uden for den sociale lovgivning. Socialministeren fastsætter retningslinier for, hvornår hjælpen ydes som lån.
Sådanne retningslinier er fastsat i socialministeriets cirkulære af 17. oktober 1980 om hjælp efter bistandslovens § 42. I cirkulærets pkt. 9 anføres, at det sociale udvalg ved uddannelsens afslutning optager forhandling med låntageren om tilbagebetaling af det lån, hvis størrelse er beregnet på grundlag af de i cirkulæret anførte retningslinier. Afdragene på lånet fastsættes under hensyn til låntagerens forhold, herunder dennes indtægtsforhold, forsørgerforhold og eventuelle merudgifter som følge af helbredsmæssige årsager. Lånet, der er rentefrit, skal normalt være afdraget over en 10-årig periode. De enkelte afdrag for den, der skal betale tilbage, fastsættes sådan, at pågældende kan udrede disse uden at komme til at mangle, hvad der må anses for nødvendigt til eget eller familiens underhold. Afdragene kan normalt ikke fastsættes til beløb, der er mindre end svarende til en 10-årig tilbagebetalingsperiode.
Uanset at en situation som den foreliggende ikke var omhandlet i det ovennævnte cirkulære fandtes det ikke at være udelukket at fravige cirkulærets regel om tilbagebetaling efter uddannelsens afslutning, når forholdene havde ændret sig væsentligt.
ANKESTYRELSENS AFGØRELSE:
Under hensyn til de indtrufne ændringer i NN's formueforhold fandtes socialudvalget at have været berettiget til at tage spørgsmålet om tilbagebetaling af den ydede hjælp op til vurdering, idet forudsætningerne afgørende var ændret ved formueforøgelsen. På grundlag af reglerne i pkt. 9 i det ovennævnte cirkulære og under hensyn til ansøgerens studiemæssige og økonomiske forhold fandtes udvalget imidlertid på afgørelsestidspunktet alene at burde have krævet halvdelen af den som lån ydede hjælp tilbagebetalt. Den resterende del af lånet burde herefter tilbagebetales, når ansøgeren havde afsluttet sin uddannelse.
Ankestyrelsen ændrede således amtsankenævnets afgørelse.