Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1983/19177@1983-12-21/da

Indhold

1. Indledning

REDEGØRELSE FOR SAGEN:

En gift kvinde med et barn modtog supplerende kontanthjælp til ægtefællens indtægt. Den 1. december 1982 fik ansøgeren udbetalt hjælp for december måned, ialt 3.650 kr. På vej til banken fik hun angivelig stjålet sin pung.

Social- og sundhedsforvaltningen udbetalte 1.032 kr. med den følge, at hjælpen til ansøgeren de næste 5 måneder ialt blev reduceret med et tilsvarende beløb.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER:

Amtsankenævnet tiltrådte socialforvaltningens afgørelse vedrørende størrelsen af den hjælp, der ekstraordinært blev udbetalt ansøgeren i december måned 1982. Nævnet fandt, at hjælpen eventuelt kunne være ydet med tilbagebetalingspligt, jfr. bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1. Derimod fandt nævnet, at forvaltningens efterfølgende udmåling af hjælp savnede lovhjemmel, og at forvaltningen herved havde omgået den normerede fremgangsmåde i bistandslovens § 26 og 27. Nævnet pålagde derfor forvaltningen at udbetale den del af den udmålte hjælp efter de almindelige retningslinier i bistandslovens § 37, som ansøgeren i tiden efter den 1. januar 1983 ikke havde fået udbetalt som følge af det omhandlede forhold.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN:

Socialforvaltningen anførte, at det forhold, at en person har tabt sin pung eller på lignende måde mistet sine penge, ikke kan betragtes som en social begivenhed, der kunne berettige pågældende til at få udbetalt samme hjælp 2 gange. I den konkrete sag fandtes der dog at være sådanne særlige omstændigheder, at forvaltningen tilbød familien at vurdere dens situation samlet over en længere periode. Der blev derfor foretaget en omregning af hjælpen og ved at benytte denne fremgangsmåde er det forvaltningens opfattelse, at der ikke var tale om forskud på hjælp, men alene en omregning af hjælpen fra et nyt ansøgningstidspunkt, reduceret i en periode for noget af det behov, som underholdsbeløbet skulle dække.

LOVGRUNDLAG:

Efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1, kan det sociale udvalg træffe beslutning om tilbagebetaling, når der må ydes en person hjælp på grund af pågældendes uforsvarlige økonomi, ubegrundet opgivelse af et arbejde eller nægtelse af at påtage sig anvist arbejde.

Ifølge lovens § 27, stk. 1, gennemføres tilbagebetalingskravet ved en betalingsordning, der fastsættes af det sociale udvalg under hensyn til, hvad pågældende kan udrede uden at komme til at mangle, hvad der må anses for nødvendigt til eget eller familiens underhold. Skønnet herover kan indbringes for amtsankenævnet, men ikke for højere administrativ myndighed.

Efter bistandslovens § 37, stk. 1, kan der, når en person på grund af sygdom, svangerskab og fødsel, svigtende arbejdsmuligheder, ophør af samlivet med ægtefællen, aftjening af værnepligt eller andre ændringer i sine forhold, i en begrænset tid er afskåret fra at skaffe det fornødne til sit eget eller familiens underhold og udgifterne hertil ikke dækkes gennem pensionsydelser, ydes en sådan hjælp, at det modvirkes, at pågældendes og familiens hidtidige levevilkår i væsentlig grad forringes.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE:

Selv om bistandslovens § 37 ikke indeholder klar hjemmel til ny udbetaling af beløb, som tidligere er ydet som kontanthjælp, tiltrådte ankestyrelsen, at der var ydet ansøgeren hjælp med et beløb til underhold i anledning af, at hun havde mistet den udbetalte kontanthjælp.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at de omstændigheder, under hvilke ansøgeren havde mistet sine penge, kunne anses som uforsvarlig økonomi, og at der derfor kunne være stillet krav om tilbagebetaling, jfr. bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1.

Da det måtte lægges til grund, at §§ 26, 27 og 49 indeholder anvisninger på, hvorledes der kan forholdes i tilfælde som det foreliggende fandtes social- og sundhedsforvaltningen ikke at have haft hjemmel til ved den efterfølgende udmåling af hjælp at foretage den nævnte reduktion af beløbet til underhold.

Ankestyrelsen tiltrådte således amtsankenævnets afgørelse.

Versioner

1. 1983-12-21 · til 1993-03-23