Offentlige vejes udskillelse i matriklen-grundejerbetaling
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1983/60280@1983-01-17/da
Indhold
I skrivelsen af 15. december 1982 har De klaget over, at A-kommune som betingelse for at optage en privat fællesvej, der fører over Deres klient gårdejer N.N.'s ejendom bl.a. har fordret, at Deres klient selv afholder udgifterne ved vejens udskillelse i matriklen.
De har anført, at dette vilkår strider mod praksis i lignende sager og er uden hjemmel i lov om offentlige veje.
Det fremgår af sagen,
at
kommunen i 1949 besluttede, at vejen skulle optages som offentlig, men at den aldrig blev optaget på fortegnelsen over offentlige veje,
at
kommunen delvis havde vedligeholdt visse private veje samt givet tilskud i form af grus, men
at
kommunen i 1979 som led i besparelser besluttede at ophøre hermed, og
at
kommunen i 1980 efter ansøgning fra blandt andre Deres klient og efter møde med ansøgerne besluttede, at vejen skulle optages som offentlig på visse vilkår.
Først bemærkes, at ministeriet efter det således oplyste anser vejen for at have været privat fællesvej til 1980.
Ministeriet er ikke bekendt med, om der i kommunerne følges nogen ensartet praksis med hensyn til betingelse for optagelse af private veje som offentlige. Vejloven indeholder intet om betingelse herfor, men efter ministeriets opfattelse kan en vejbestyrelse under udøvelsen af sit skøn stille sagligt begrundede vilkår - også sådanne, der har til formål at friholde kommunen for udgifter ved at imødekomme ansøgningen.
Da adskillelsen af vejen i matriklen har nøje forbindelse med dens ansøgte optagelse som offentlig, finder ministeriet ikke grund til at kritisere, at kommunen har betinget optagelsen af, at ansøgerne betaler udgifterne herved.