Gelex

Boligselskaber, økonomiske forhold, videregivelse

GældendeVersion 1985-01-24
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1985/11015@1985-01-24/da

Indhold
  1. Indledning

Registertilsynet modtog en klage over, at en boligforening havde tilsendt et socialområdekontor en liste over medlemmer af boligforeningen, som ville få varmepenge retur. Ved en telefonisk aftale mellem boligforeningen og en medarbejder på områdekontoret var der indgået aftale om udlevering af oplysningerne med henblik på, at socialområdekontoret kunne sikre sig, at der blev anvendt det rigtige beløb ved udmåling af hjælp i henhold til bistandsloven. Oplysningerne var kun blevet brugt i de enkelte sager vedrørende klienter, der i samme periode havde modtaget hjælp i henhold til bistandsloven, og oplysningerne var derefter destrueret.

Registertilsynet udtalte, at bistandsloven efter registertilsynets opfattelse ikke indeholder en generel adgang til at afkræve boligforeninger oplysninger, således at adgangen til videregivelse af disse oplysninger kan siges at følge af anden lovgivning.

Det var endvidere registertilsynets opfattelse, at det ikke kan anses for et naturligt led i den normale drift af en boligforening at videregive samlede oplysninger om varmepengetilbagebetaling til en kommunes social- og sundhedsforvaltning. Den automatiske samlede videregivelse af oplysninger indebar, at der også videregives oplysninger om lejere, der ikke i samme periode har modtaget hjælp i henhold til bistandsloven. Det var derfor registertilsynets opfattelse, at boligforeningen ikke fremover burde videregive samlede oplysninger om varmepengetilbagebetaling for lejere i boligforeningen.

Versioner

  1. 1985-01-24