Ægtefællebidrag/hustrubidrag. Begyndelsestidspunktet i 1. instans. 1. gangs fastsættelse efter to-instans behandling i retten af skilsmisse. Sen ansøgning. Passivitet.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1985/11131@1985-11-28/da
Indhold
Statsamtet fastsatte ved afgørelse af 20. august 1985 et hustrubidrag på 2.000 kr. med virkning fra den 1. juni 1985 og indtil videre.
Hustruen klagede og ønskede bidraget fastsat med virkning fra den 25. juli 1984, hvor parterne blev skilt ved en byretsdom på vilkår, at ingen af parterne betaler bidrag til den andens underhold.
Den 22. februar 1985 ændrede Østre landsret byrettens dom, således at der var bidragspligt fra byrettens dom.
Den 28. marts 1985 ansøgte hustruen om fastsættelse af bidrag.
Den 17. april 1985 afslog statsamtet fejlagtigt at fastsætte bidrag, idet statsamtet ikke havde kendskab til Østre Landsrets dom.
Den 8. maj 1985 ansøgte hustruen på ny om bidrag til sit underhold, og statsamtet fastsatte den 20. august 1985 bidrag med virkning fra den 1. juni 1985.
Civilretsdirektoratet ændrede statsamtets afgørelse, således at der blev fastsat bidrag med virkning fra den 22. februar 1985. Man fandt ikke grundlag for at fastsætte bidrag med virkning fra et tidligere tidspunkt under henvisning til, at manden måtte antages at have indrettet sig på ikke at betale bidrag før dette tidspunkt.