Buskørsel
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1985/17100@1985-01-22/da
Indhold
Præcisering af områdebegrebet.
Således som områdebegrebet nu er præciseret, gælder for optagning/afsætning af passagerer ved udførelse af turistkørsel følgende:
1) Ved turistkørselsarrangementer i Danmark samt til udlandet, hvor der ikke er en betydelig afstand mellem den danske grænse og rejsemålet (rejsemål, der ligger nord for Bremerhaven-Hamborg-Neubrandenburg, ved kørsel til det sydlige udland):
a) Foregår kørslen (fra udgangspunkt til rejsemål) inden for een primærkommune, må optagning/afsætning af passagerer kun sket eet enkelt sted.
b) Ligger rejsemålet uden for den kommune, hvorfra kørslen har sit udgangspunkt, må der optages/afsættes passagerer flere steder i den pågældende kommune.
Dette gælder dog ikke kørsel med udgangspunkt i følgende kommuner:
København, Frederiksberg, kommunerne i Københavns amt, Greve, Solrød, Køge, Birkerød, Farum, Hørsholm, Karlebo, Odense, Århus, Ålborg.
I disse kommuner må der kun optages/afsættes passagerer eet enkelt sted.
2. Ved turistkørselsarrangementer med rejsemål i udlandet, hvor der er en betydelig afstand mellem den danske græsne og rejsemålet:
Der må optages/afsættes passagerer på hele den naturlige rejserute fra det sted, hvor turen påbegyndes, og til grænsen.
Rejsemålet skal således under alle omstændigheder ligge uden for det område, hvor passagererne optages/afsættes.