Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1985/17400@1985-06-25/da

Indhold

1. Indledning

Udskrift af forhandlings- og kendelsesprotokollen

for taksationskommissionen for Fyn og det sydlige Jylland.

(Lov nr. 186 af 4. juni 1964).

Sag nr. Ta. II 2/85.

Matr.nr. 9 a Eriknauer by,

Hatting.

(lb.nr. 127).

Jens Jørgen Nielsen og Erling Nielsen (personlig sammen med advokat B. Bøgh Nielsen) mod Jydsk Motorvejskontor (ved landinspektør J. Sølgård og ingeniør Ebbe Frandsen).

Kendelse den 25. juni 1985.

Jens Jørgen Nielsen og Erling Nielsen har som ejere af ovennævnte ejendom ønsket efterprøvet den erstatning, der ved kendelse af 16. januar 1985 er tillagt dem af ekspropriationskommissionen vedrørende fremtidige motorvejsanlæg i Jylland i anledning af stedfunden ekspropriation til anlæg af en motorvej fra Vejle til Horsens.

Der fremlagdes udskrift af forhandlingsprotokollen for ekspropriationskommissionen, hæfte 16 og 20, skrivelse af 1. marts 1985 fra kommissarius ved statens ekspropriationer i Jylland, arealfortegnelse nr. 6, arealerhvervelsesplaner samt ankebegæring.

Kommissionen besigtigede ejendommen og fik de ekspropriative indgreb forevist. Parterne havde lejlighed til at forelægge deres synspunkter og fremkomme med deres bemærkninger.

Ekspropriationen omfatter afståelse af ialt ca. 33.860 (m2), hvoraf ca. 450 (m2) er gammel vej, der ikke erstattes. Herudover pålægges der ejendommen servitut om byggelinie og rørledning i overensstemmelse med arealfortegnelsens anmærkninger a og c. Endvidere sker der en midlertidig arealafståelse fra ejendommen, men erstatningen herfor fastsættes først efter anlæggets udførelse.

Ejendommen er en landbrugsejendom i landzone med et samlet areal på ca. 72,5 ha. Den var på ekspropriationstidspunktet vurderet til ejendomsskyld med en ejendomsværdi på 3.510.000,00 kr. prioriteret og 3.250.000,00 kr. kontant. Heraf udgjorde grundværdien henholdsvis 942.700,00 kr. og 876.700,00 kr. Avlsbygningernes kontantværdi var 1.977.300,00 kr.

Ejendommen har omtrent L-form med en langside på ca. 1.250 m og en kortere på ca. 750 m og med varierende bredde omkring 500 m. Foden af den L-formede figur vender mod nord. Ejendommen var inden ekspropriationen gennemskåret i den sydligste del af den lange side af kommunevejene Annasmindevej og Korning Tange. Bygningerne er beliggende syd for de to kommuneveje. Ejendommens jordtilliggender dyrkes med korn, og fra bygningerne produceres årlig ca. 6.500 slagterisvin.

Ved anlægget af motorvejen gennemskæres ejendommen yderligere midt på langsiden og omtrent vinkelret på denne, hvorved ca. 36 ha fraskæres ejendommens bygninger. Adgangen til den fraskårne del af ejendommen skal for fremtiden ske ad Annasmindevej gennem landsbyen Eriknauer og derfra ad kommunevej Pebringsvej, der føres under motorvejen. Den gennemsnitlige vejforlængelse til det afskårne areal er af anlægsmyndigheden opmålt til 1.680 m.

Det er under taksationsforretningen oplyst, at et areal på ca. 16 ha, som udgør den vestlige del af det afskårne areal, er købt af ejerne pr. 1. januar 1981 og senere sammenlagt med ejernes ejendom. Den endelige godkendelse af sammenlægningen blev givet i november 1983.

Ekspropriationskommissionen har fastsat erstatningen således:

»For et ca. 12.100 (m2) stort areal, pr. ha 31.000,00 kr. For et ca. 21.310 (m2) stort areal, pr. ha 33.000,00 kr. For samtlige ulemper 850.000,00 kr. Renter 8% p.a. fra den 1. marts 1985. For konsulentbistand 600,00 kr.«

Det fremgår af kendelsen, at den samlede erstatning herefter udgør 957.833 kr., og at ekspropriationskommissionen ved fastsættelse af ulempeerstatningen har taget hensyn til følgende:

Ekspropriationskommissionen har ved fastsættelsen af ulempeerstatningen først og fremmest taget hensyn til de betydelige ulemper, der er forbundet med den ved motorvejsanlægget skete gennemskæring af ejendommen og med den forøgede vejlængde til de afskårne arealer. Med hensyn til det sidstnævnte forhold har ekspropriationskommissionen på grund af de særlige besværlige forhold i det foreliggende tilfælde beregnet denne med en halv gang mere end den erstatning, der normalt fastsættes for ulemper ved omvej til landbrugsarealer. Som en betydelig post i ulempeerstatningen indgår endvidere ejerens udgifter til anlæg af en ny markvej. Ved erstatningsfastsættelsen er der tillige taget hensyn til en mindre ejendomsindskrænkning på ca. 4,7%, der bliver en følge af arealafståelsen. Ved beregningen af denne del af erstatningen har ekspropriationskommissionen alene ladet de driftsbygninger, der er sædvanlige for en ejendom af denne størrelse, indgå med fuld vægt. De øvrige bygninger er tillagt halv vægt. Endelig indeholder erstatningsbeløbet godtgørelse for defigurering og for den af anlægget nødvendiggjorte driftsomlægning og hegnsætning samt for den pålagte servitut om rørledning. Ekspropriationskommissionen har ifølge kendelsen forhøjet den efter sædvanlige principper beregnede erstatning med et betydeligt beløb, på grund af de ganske særlige ulemper, vejanlægget medfører for denne ejendom.

For taksationskommissionen har ejerne fremsat krav om, at arealerstatningen forhøjes med 10.000 kr. pr. ha, og at ulempeerstatningen forhøjes til 1,5 mio.kr.

Med hensyn til arealerstatningen har ejerne gjort gældende, at prisen for landbrugsjord af tilsvarende bonitet ligger ca. 10.000 kr. over den pris, ekspropriationskommissionen har fastsat.

Som begrundelse for forhøjelsen af ulempeerstatningen har ejeren fremført følgende:

a) Omvejserstatning: Ejernes direke udgifter ved omvejen vil bl.a. som følge af den ekstrakørsel, som svinefarmens gylleprodukter nødvendiggør, blive mindst 50.000 kr. pr. år. Hvis ekstrakørslen skal udføres med hjælp fra maskinstation, har ejerne beregnet udgiften til 62.500 kr. årligt. - Kapitaliseringen af dette beløb vil ifølge ejerne medføre en erstatning på 1,1 - 1,3 mio.kr. Ejerne har endvidere henvist til, at en meget stor del af kørslen fremover vil ske ad offentlig vej, og at der må regnes med, at der bliver nedlagt politiforbud mod kørslen i visse tidsrum.

b) Etablering af adgangsvej til det afskårne areal: Ejerne har beregnet, at udgifterne til forstærkning og udvidelse af den eksisterende markvej samt til etablering af ny markvej på det afskårne areal vil udgøre ca. 250.000 kr.

c) Ejendomsindskrænkning: Ifølge ejerne må der ved beregningen af ejendomsindskrænkningen tages hensyn til de faktiske forhold, det vil sige de eksisterende bygninger, og ikke til en teoretisk opgørelse af, hvilke bygninger der er »normale« for en ejendom som denne. Ejerne har i den forbindelse henvist til, at det slet ikke ville være rentabelt at drive denne ejendom videre, hvis ikke ejerne havde drevet den så intensivt, som tilfældet er. I givet fald havde det været nødvendigt at totalekspropriere ejendommen.

d) Øvrige forhold: Udover ovennævnte her ejerne gjort gældende, at dyrkningen af arealerne på begge sider af motorvejen vil blive besværliggjort af skråskæringer ved motorvejen, at der må betales ulempeerstatning for driftsomlægning, at der nedlægges en eksisterende markvej over naboejendommen »Tvillinggård«, som i realiteten tilhører ejerne, og at erstatningen også må omfatte udgifter til evt. hegnsætning på begge sider af motorvejen.

Ejerne finder herefter, at opgørelsen over ulemperne langt oversiger de krævede 1,5 mio.kr.

Anlægsmyndigheden har principalt nedlagt påstand om, at den af ekspropriationskommissionen fastsatte ulempeerstatning nedsættes med 150.000 kr. Subsidiært har anlægsmyndigheden krævet ekspropriationskommissionens afgørelse stadfæstet.

Til støtte for den prncipale påstand har anlægsmyndigheden gjort gældende, at den matrikulære sammenlægning af den oprindelige ejendom og det ovenfor nævnte ca. 16 ha store tilkøbte areal er sket på et tidspunkt, hvor ejerne var bekendt med at motorvejen ville komme. Anlægsmyndigheden finder derfor ikke, at det tilkøbte areal kan regnes med ved fastsættelse af erstatning for ejendomsindskrænkning, gennemskæring og omvej.

Anlægsmyndigheden har iøvrigt bl.a. gjort gældende, at ejerne i dag kører over marken til den vestlige del af det afskårne areal, og at det derfor ikke kan være nødvendigt at etablere en ny markvej på dette areal, at udgifterne til anlæg af markveje ikke er så store, som ejerne har forudsat, at ejerne i forvejen kører på offentlig vej med maskinerne, som derfor må være indrettet hertil, og at det ved fastsættelse af erstatning for ejendomsindskrænkning må tages i betragtning, at der er tale om en specialproduktion, som ikke nødvendigvis må reduceres som følge af ejendomsformindskelsen.

Med hensyn til begrundelsen for anlægsmyndighedens principale påstand har ejerne fremført, at staten ikke har sikret sine rettigheder ved tinglysning på de ejendomme, der ville blive berørt af motorvejsanlægget, og at der på det tidspunkt, da ejerne købte det tillagte areal, ikke var nogen, der vidste, hvor den endelige placering af motorvejen ville blive.

Taksationskommissionen finder ikke, at der ved fastsættelse af erstatning for omvej, ejendomsindskrænkning m.v. kan ses bort fra det nævnte tilkøbte areal. Uanset om ejerne på købstidspunktet måtte have vidst, at der ville komme en motorvej, kan det ikke lægges til grund, at de vidste eller burde have vidst, hvor den endelige placering ville blive. Under alle omstændigheder har ejerne ved købet skaffet sig vejadgang til det afskårne areal, som det ellers havde været nødvendigt at skaffe dem på anden måde. Taksationskommissionen kan derfor ikke følge anlægsmyndighedens principale påstand. Taksationskommissionen finder på den anden side heller ikke, at der er mulighed for at forhøje erstatningen i det omfang, ejerne har krævet. Taksationskommissionen finder på baggrund af hidtidig praksis for fastsættelse af omvejserstatningen navnlig ikke, at der er grundlag for en kapitalisering af udgifterne til omvejskørslen, som påstået af ejerne.

Taksationskommissionen finder imidlertid, at de gener, som er forbundet med omvejskørslen, i dette tilfælde er så ekstraordinært store, at ulempeerstatningen bør forhøjes med 100.000 kr. Taksationskommissionen har herved lagt vægt på de særlige forhold, der gør sig gældende med hensyn til transporternes art som følge af ejendommens driftsform og omvejens længde og besværlighed.

Taksationskommissionen finder endelig ikke, at der er grundlag for at ændre de af ekspropriationskommissionen fastsatte arealerstatninger.

Erstatningsspørgsmålet vil herefter være at opgøre således:

For et ca. 12.100 (m2) stort areal, pr. ha 31.000 kr. For et ca. 21.310 (m2) stort areal, pr. ha 33.000 kr. For samtlige ulemper 950.000 kr.

Renter 8 % p.a. fra den 1. marts 1985.

For udgifter til sagkyndig bistand for ekspropriationskommissionen er der tillagt ejerne et beløb af 600 kr. For tilsvarende udgifter ved taksationskommissionen tillægges der ejerne et beløb af 3.000 kr.

Bent Christensen

/Erling Christensen.

Versioner

1. 1985-06-25