Arbejdsskadeforsikring - erhvervsevnetab - ægtefælles plejebehov (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1985/19054@1985-03-21/da
Indhold
REDEGØRELSE FOR SAGEN:
En fabriksarbejder var udsat for et ulykkestilfælde i januar 1981, hvorved hun pådrog sig et kompliceret brud i venstre fodled. Efter ulykkestilfældet udvikledes der slidgigt i fodleddet, hvilket resulterede i, at skadelidte fik foretaget en stivgøringsoperation i august 1982.
Om skadelidtes arbejdsmæssige forhold var det oplyst, at hun havde været hjemmearbejdende hustru indtil ca. 1975/76, hvor hun på grund af ægtefællens sygdom måtte påtage sig arbejde uden for hjemmet. Indtil ulykkestilfældet havde skadelidte haft fuldtidsarbejde som fabriksarbejder.Hun havde konstant haft gående/stående arbejde. Skadelidtes arbejdsindtægt havde i 1980 udgjort 83.400 kr. Hun havde ikke genoptaget arbejdet efter ulykkestilfældet,men efter raskmelding fået arbejdsløshedsdagpenge og senere kontanthjælp efter bistandsloven.
Om skadelidtes helbredsmæssige forhold var det i en speciallægeerklæring bl.a. anført, at der ikke var påvist lidelser i skadelidtes bevæge/støtteapparat, der skulle være en hindring for, at hun skulle kunne genoptage sit tidligere arbejde.
AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER:
Sikringsstyrelsen tilkendte skadelidte en erstatning på 91.272 kr. beregnet efter en nedsættelse af erhvervsevnen på 15%. Sikringsstyrelsen begrundede sin afgørelse med, at skadelidte havde haft gående/stående arbejde, hvorfor invaliditeten i sig selv måtte være en ganske svær belastning for en husmoder med fuldt udearbejde, som der var behov for på grund af ægtefællens status som pensionist. Sikringsstyrelsen henviste endvidere til, at ægtefællen havde et plejebehov, der nødvendiggjorde hjemmehjælp, selv om skadelidte opholdt sig i hjemmet, ligesom det måtte anses for tvivlsomt, om skadelidte kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet, når de hjemlige forhold var mere afklarede.
KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN:
Forsikringsselskabet henviste i sin klage til den nævnte speciallægeerklæring, hvorefter der ikke var påvist lidelser i bevæge/støtteapparatet, der hindrede genoptagelse af tidligere arbejde. Selskabet fandt det uden betydning for arbejdsskaden, at skadelidte ikke var til rådighed for arbejdsmarkedet på grund af ægtefællens plejebehov.
LOVGRUNDLAG:
Lov om arbejdsskadeforsikring, § 27, stk. 1.
ANKESTYRELSENS AFGØRELSE:
Ved vurdering af om en arbejdsskade har medført tab af erhvervsevne, kan det ikke tillægges betydning, at skadelidte ikke har genoptaget sit arbejde på grund af ægtefællens sygdom og plejebehov. Ankestyrelsen er således på dette punkt enig med forsikringsselskabet.
Efter oplysningerne om de objektive følger efter arbejdsskaden finder ankestyrelsen imidlertid, at denne har medført en nedsættelse af erhvervsevnen, som skønsmæssigt kan fastsættes til 15%.
Med denne begrundelse tiltræder ankestyrelsen sikringsstyrelsens afgørelse.