Personligt tillæg - varmehjælp - pensionist (* 1) (* 4)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1985/19060@1985-03-25/da
Indhold
REDEGØRELSE FOR DE 2 SAGER:
1.
REDEGØELSE FOR SAGEN:
En 49-årig kvinde søgte i begyndelsen af 1983 kommunen om personligt tillæg til sin mellemste invalidepension til dækning af varmeudgifter.
Til brug for ansøgningen opgjorde kommunen ansøgerens månedlige indtægter til 5.775 kr. og ansøgerens månedlige udgifter til 5.751 kr.
Da ansøgerens indtægter oversteg udgifterne med 24 kr. pr. måned, meddelte det sociale udvalg, at ansøgeren ikke opfyldte de af udvalget fastsatte vejledende økonomiske betingelser for at modtage hjælp af rådighedsbeløbet til varmeudgifter.
I april 1983 oplyste ansøgeren overfor kommunen, at hendes faste udgifter var steget, især huslejen. Kommunen opgjorde på grundlag af de nye oplysninger ansøgerens månedlige indtægter til 5.878 kr. og ansøgerens månedlige udgifter til 6.011 kr.
Da ansøgerens udgifter oversteg indtægterne med 133 kr. pr. måned, bevilgede det sociale udvalg pr. 1. april 1983 ansøgeren varmehjælp med 133 kr. månedlig.
AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER:
Amtsankenævnet besluttede at tiltræde kommunens afgørelse, som fandtes at være i overensstemmelse med gældende bestemmelser, jfr. invalidepensionslovens § 14.
KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN:
Sagen blev anket af ansøgeren.
LOVGRUNDLAG:
Invalidepensionslovens § 14, folkepensionslovens § 13 og socialministeriets cirkulære af 9. december 1982 om vejledende retningslinier for ydelse af varmehjælp til pensionister.
ANKESTYRELSENS AFGØRELSE:
Ankestyrelsen fandt, at det skøn med hensyn til ydelse af varmehjælp, der var udøvet af det sociale udvalg efter en behovsvurdering på grundlag af de af udvalget fastsatte vejledende økonomiske betingelser, ikke var i overensstemmelse med socialministeriets vejledende retningslinier, men at skønnet lå indenfor de i de herom gældende lovbestemmelser angivne rammer.
Ankestyrelsen fandt således, at det sociale udvalgs afgørelse var i overensstemmelse med de nævnte lovbestemmelser.
Ankestyrelsen tiltrådte herefter amtsankenævnets afgørelse.
2.
REDEGØRELSE FOR SAGEN:
Et ægtepar, der begge modtog folkepension, søgte i februar 1983 om varmehjælp for januar kvartal 1983. Ægteparret vedlagde ved ansøgningen dokumentation for en årlig udgift til olie på ca. 10.000 kr., svarende til 855 kr. månedlig.
Ægteparrets månedlige nettoindtægt blev opgjort til 5.078 kr. bestående af folkepension på 4.933 kr., ATP på 65 kr. og renteindtægt på 80 kr.
Det sociale udvalg bevilgede ægteparret varmehjælp med 800 kr., idet ægteparret efter de af udvalget i møde den 20. januar 1983 fastsatte retningslinier for tildeling af personlige tillæg til brændsel for januar kvartal 1983 var berettiget til et beløb af denne størrelsesorden. Ifølge retningslinierne var det en betingelse, at ægteparret højst havde en indtægt på 2.000 kr. udover folkepensionen.
Overfor amtsankenævnet anførte ægteparrets datter, at forældrene havde et bankindestående på ca. 9.000 kr. Forældrenes faste månedlige udgifter blev af datteren opgivet til 2.362,50 kr.
Det sociale udvalg fastholdt overfor amtsankenævnet afgørelsen, selvom de af det sociale udvalg opstillede retningslinier for varmehjælp ikke på alle punkter var i overensstemmelse med socialministeriets cirkulære af 9. december 1982, idet udvalget betragtede cirkulæret som vejledende.
AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER:
Efter de foreliggende oplysninger om ægteparrets økonomiske forhold fandt amtsankenævnet ikke grundlag for at forhøje den af det sociale udvalg for januar 1983 bevilgede varmehjælp.
KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN:
Sagen blev anket af ægteparrets datter, som bl.a. anførte, at formålet med folkepensionslovens § 13 og socialministeriets cirkulære af 9. december 1982 var at gøre praksis for ydelse af varmehjælp til pensionister så ensartet som muligt over hele landet.
SUPPLERENDE OPLYSNINGER EFTER KLAGEN:
Amtsankenævnet henviste til folkepensionslovens § 13, som affattet ved lov nr. 695 af 21. december 1982. Nævnet fandt ikke, at en pensionist, hvis forhold på grund af høje varmeudgifter var ganske særlig vanskelige, efter disse bestemmelser havde krav på et personligt tillæg af en bestemt størrelse til dækning af varmeudgifter, jfr. herved pkt. 5 om maximal varmehjælp i cirkulæret af 9. december 1982 om gældende retningslinier for ydelse af varmehjælp til pensionister.
LOVGRUNDLAG:
Folkepensionslovens § 13, stk. 1 og stk. 3. Socialministeriets cirkulære af 9. december 1982 om vejledende retningslinier for ydelse af varmehjælp til pensionister.
ANKESTYRELSENS AFGØRELSE:
Ankestyrelsen fandt, at det skøn med hensyn til ydelse af varmehjælp, der var udøvet af det sociale udvalg på grundlag af de af udvalget fastsatte vejledende retningslinier, ikke var i overensstemmelse med de af socialministeriet i cirkulære af 9. december 1982 fastsatte retningslinier, men at skønnet lå indenfor de i folkepensionslovens § 13 angivne rammer.
Ankestyrelsen fandt således, at det sociale udvalgs afgørelse var i overensstemmelse med denne bestemmelse.
Ankestyrelsen tiltrådte herefter amtsankenævnets afgørelse.