Kontanthjælp - tandbehandling (* 1) (* 4)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1985/19117@1985-06-07/da
Indhold
REDEGØRELSE FOR SAGEN:
En ansøger, der led af manglende tandanlæg (aplasier) i det permanente tandsæt, søgte i september 1982 socialforvaltningen om hjælp efter bistandslovens § 58 til tandbehandling. Behandlingsudgiften var anslået til 24.500 kr. Ansøgeren, der var uddannelsessøgende, havde på ansøgningstidspunktet erhvervsarbejde 20 timer ugentlig, hvorved han tjente 3.200 kr. netto pr. måned. Pågældendes faste udgifter var opgjort til 1.179 kr. månedlig samt en årlig boligudgift. Ansøgeren havde ikke optaget studielån, da han klarede sig med indtægterne fra erhvervsarbejde.
AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER:
Socialforvaltningen gav afslag på hjælp efter bistandslovens § 58, idet tilfældet ifølge tandlægelig vurdering ikke fandtes at være omfattet af den ovennævnte bestemmelse, da ansøgeren ikke havde mindst 5 aplasier.
Forvaltningen gav endvidere afslag på hjælp efter bistandslovens § 46, stk. 1, med henvisning til, at ansøgeren ikke havde udnyttet muligheden for optagelse af lån fra Statens Uddannelsesstøtte.
KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN:
Ansøgeren anførte, at han i maj 1983 optog fuldt studielån. Han fandt ikke afslaget rimeligt, når hensås til beløbets størrelse og omstændighederne i øvrigt.
SUPPLERENDE OPLYSNINGER EFTER ANKEN:
Socialforvaltningen meddelte, at det forhold, at ansøgeren nu havde udnyttet sine lånemuligheder, ikke gav anledning til at ændre den trufne afgørelse, idet ansøgeren nu ville kunne finansiere tandbehandlingen gennem denne låneoptagelse.
LOVGRUNDLAG:
Bistandslovens § 46, stk. 1, og § 58. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 644 af 19. december 1983, § 16, stk. 2.
ANKESTYRELSENS OVERVEJELSER OG AFGØRELSE:
Ankestyrelsen fandt, at tilfældet faldt inden for rammerne af bestemmelsen i bistandslovens § 58, idet vurderingen af manglende tandanlægs betydning ikke kun var afhængig af antallet, men også af de manglende tænders placering.
Under henvisning hertil fandtes ansøgeren berettiget til hjælp efter bistandslovens § 58 til behandling i forbindelse med de manglende tandanlæg.
Ankestyrelsen tog ikke herved stilling til størrelsen af de med behandlingen forbundne udgifter.
Ankestyrelsen ændrede således socialforvaltningens afgørelse.