Kontanthjælp - betaling af befordringsudgifter - barns indlæggelse på hospital (* 1) (* 3)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1985/19132@1985-06-07/da
Indhold
REDEGØRELSE FOR SAGEN:
En 5-årig pige, A, der led af en vanskeligt regulerbar epilepsi, blev i juni 1983 indlagt på kolonien Filadelfia, epilepsihospitalet, Dianalund. I forbindelse med opholdet på Filadelfia var A fra den 17. oktober 1983 indlagt på Rigshospitalet i 4 uger, hvorefter hun igen kom tilbage til Filadelfia. A blev udskrevet fra Filadelfia den 10. december 1983.
A's forældre, der boede i Nordjylland, søgte i juli 1983 om hjælp til dækning af udgifter ved besøg hos A, ca. 1.000 kr. pr. weekend.
En socialrådgiver fra Filadelfia anbefalede, at der blev ydet hjælp til dækning af transportudgifter i forbindelse med A's besøg i hjemmet og forældrenes besøg hos A på hospitalet. Med hospitalets transportordning kunne A komme med en bil til Jylland 2 gange om måneden, den ene gang helt til hjemmet, medens hun den anden gang måtte hentes af forældrene et sted i Jylland. Der var ingen kørselsordning i sommerperioden, og første hjemtransport fandt sted 2 måneder efter indlæggelsen.
Det sociale udvalg fandt ikke grundlag for at yde hjælp i henhold til bistandslovens § 48, stk. 1, til de ansøgte befordringsudgifter.
Udvalget opfordrede forældrene, der begge havde fuldtidsarbejde, til at fremkomme med nærmere økonomiske oplysninger til brug ved en vurdering af, om der kunne ydes hjælp efter bistandslovens § 40, stk. 1.
AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER:
Amtsankenævnet pålagde det sociale udvalg at yde hjælp i henhold til bistandslovens § 48, stk. 1, til betaling af forældrenes befordringsudgifter i forbindelse med A's ophold på Filadelfia og på Rigshospitalet.
Amtsankenævnet tog udgangspunkt i, at formålet med bistandslovens § 48, stk. 1, er at bidrage til, at børn med handicap kan forblive i eget hjem, og at det forhold, at et barn faktisk kommer uden for hjemmet til behandling eller lignende, ikke nødvendigvis betyder, at barnet ikke har ophold i hjemmet. Da størst mulig kontakt mellem A og forældrene var nødvendig under det forholdsvis lange behandlingsophold, fandt nævnet, at forældrene i henhold til bistandslovens § 48, stk. 1, var berettiget til at få dækket de befordringsudgifter, som de havde i forbindelse med A's ophold på Filadelfia og på Rigshospitalet, idet disse udgifter var at sidestille med den situation, hvor der kan ydes hjælp ved ledsagelse af et barn til behandling.
Nævnet pålagde det sociale udvalg at yde hjælp til de rimelige og nødvendige befordringsudgifter, der havde været afholdt under forældrenes besøg hos A, og ved A's besøg i hjemmet, dog således at der kun burde ydes hjælp til en persons udgifter ved besøg hos A, svarende til billigste offentlige transportmiddel eller laveste kilometertakst.
SUPPLERENDE OPLYSNINGER EFTER ANKEN:
Ankestyrelsen fik oplyst, at A efter udskrivningen fra Filadelfia kortvarigt havde været indlagt samme sted i perioderne 9.-11. april 1984, 5.-6. september 1984 og 6.-10. januar 1985.
ANKESTYRELSENS AFGØRELSE:
Trods A's langvarige ophold på Filadelfias epilepsihospital finder ankestyrelsen, at hun under hospitalsopholdet må anses for at være forsørget i hjemmet af forældrene, som varigt under hospitalsopholdet bl.a. har skullet sørge for hendes beklædning og betaling for hendes daginstitutionsplads i hjembyen.
Under hensyn til A's utvivlsomme behov for samvær med forældrene under hospitalsopholdet og forældrenes omsorgspligt over for hende, finder ankestyrelsen, at betingelserne i bistandslovens § 48, stk. 1, er opfyldt, for at forældrene kan få dækket de omhandlede befordringsudgifter.
Ankestyrelsen tiltræder derfor amtsankenævnets afgørelse.