Merudgifter - handicappet barn - beløbsgrænse - uden midler (* 1) (* 2)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1985/19192@1985-09-03/da
Indhold
REDEGØRELSE FOR SAGEN:
En enlig forsørger havde to mindreårige børn, hvoraf den ældste var vådligger.
Ansøgeren havde i en længere periode modtaget arbejdsløshedsdagpenge, der i juni 1984 udgjorde 4.725 kr. netto pr. måned. Ansøgerens faste udgifter var 2.496 kr. månedlig.
Ansøgeren modtog indtil udgangen af marts 1984 et beløb på 125 kr. månedlig til dækning af merudgifter som følge af det ældste barns lidelse. Det sociale udvalg havde begrundet standsningen af hjælpen til merudgifter med, at bistandslovens § 48, stk. 1, var ændret med virkning fra 1. januar 1984, hvor der i bestemmelsen var indført en »bagatelgrænse« på 2.400 kr. årlig.
AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER:
Amtsankenævnet pålagde socialudvalget fortsat at yde hjælp til ansøgerens merudgifter i forbindelse med barnets lidelse. Nævnet henviste til, at ansøgerens indtægter var lavere end bruttodagpengebeløbet. Ansøgeren ansås derfor ikke for selv at have midler til at afholde udgiften.
KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN:
Sagen blev anket af det sociale udvalg.
LOVGRUNDLAG:
Bistandslovens § 48, stk. 1, og stk. 2, nr. 3.
ANKESTYRELSENS AFGØRELSE:
Ud fra en vurdering af ansøgerens indtægter, der stort set svarede til den hjælp, som hun ville kunne få udmålt efter bistandslovens § 43, samt størrelsen af ansøgerens faste udgifter, tiltræder ankestyrelsen amtsankenævnets afgørelse.