Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1985/19243@1985-10-03/da

Indhold

1. Indledning

REDEGØRELSE FOR SAGEN:

En sikret var sygemeldt fra november 1975 til januar 1978 på grund af en psykisk lidelse. Efter en arbejdsprøvning blev sikrede herefter genansat hos sin tidligere arbejdsgiver. I august 1980 blev sikrede påny sygemeldt på grund af samme lidelse. Han modtog herefter sygedagpenge indtil 5. april 1983, hvor han fik tilkendt mellemste invalidepension.

Den 19. april 1982 søgte sikrede om tilkendelse af pension fra en privat tegnet forsikring. Han fik tilkendt pension med virkning fra 1. november 1975.

Det sociale udvalg traf afgørelse om, at sikrede skulle tilbagebetale et beløb på 89.863 kr., som han havde fået udbetalt for meget i dagpenge i perioden 11. august 1980 - 31. marts 1983, idet de udbetalte dagpenge sammen med den løbende pensionsydelse havde oversteget den dagpengegivende indtægt.

Over for amtsankenævnet oplyste sikrede, at årsagen til, at han først søgte privat pension i april 1982 var, at den læge, der behandlede ham i 1980, ikke dengang skønnede, at pensionering var aktuel. Sikrede følte selv, at hans tilstand var bedret især fra sommeren 1981 til februar 1982, hvor han påny blev indlagt. Sikrede mente, at indlæggelsen havde været årsag til pensionsansøgningen i april 1982.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER:

Amtsankenævnet lagde til grund, at sikrede burde have oplyst socialforvaltningen om, at han den 19. april 1982 søgte om at få tillagt privat pension. Ved at undlade dette fandtes sikrede at have modtaget dagpenge beregnet uden hensyn hertil mod bedre vidende, hvorfor betingelserne for at kræve for meget udbetalte dagpenge tilbagebetalt for perioden 19. april 1982 - 31. marts 1983 ansås for opfyldt.

Derimod fandt nævnet det ikke godtgjort, at sikrede forud for ansøgningen om privat pension kunne anses for at have modtaget dagpenge mod bedre vidende, hvorfor socialudvalgets afgørelse om tilbagebetaling forud for den 19. april 1982 ophævedes.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN:

Det sociale udvalg anførte, at sikrede, da han første gang anmodede socialforvaltningen om dagpenge, burde have oplyst om den private pensionsmulighed, idet sygedagpenge sammen med anden løbende kontant ydelse, der bliver udbetalt i anledning af sygefraværet, ikke må overstige den dagpengegivende indtægt. Socialudvalget anførte endvidere, at sikrede ved at udsætte ansøgningen om privat pension til den 19. april 1982 uberettiget havde fået for meget udbetalt i dagpenge i perioden 11. august 1980 - 18. april 1982 med 54.682 kr. brutto, idet den private pension var kommet til udbetaling som en løbende ydelse med tilbagevirkende kraft fra den 1. november 1975. Udvalget anførte endelig, at følgen af amtsankenævnets afgørelse ville være, at sikrede ved at udsætte en ansøgning om privat pension kunne sikre sig dobbelt forsørgelse.

LOVGRUNDLAG:

Dagpengelovens § 24, stk. 9 og § 50.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE:

Ankestyrelsen finder, at den private pension, som sikrede efterfølgende har fået tillagt, skal indgå i den samordning af ydelser, som tilsigtes i dagpengelovens § 24, stk. 9. Det beløb, som herved er udbetalt for meget i perioden efter den 11. august 1980, kan imidlertid hverken kræves tilbagebetalt direkte efter dagpengelovens § 24 eller efter lovens § 50, da sikrede ikke ses at have tilsidesat sin oplysningspligt og ej heller iøvrigt har modtaget dagpenge med urette på tidspunktet for udbetalingen.

Ankestyrelsen finder imidlertid, at der må antages at gælde en ulovhjemlet ret til at kræve tilbagebetaling i dobbeltforsørgelsessituationer. Denne ulovhjemlede ret er bl. a. kommet til udtryk i højesterets dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1959, side 321, og i SM-meddelelse D-001-84. Ankestyrelsen finder herefter, at der er grundlag for, at det sociale udvalg kan kræve dagpenge ydet til sikrede for hele perioden 11. august 1980 - 5. april 1983 tilbagebetalt.

Ankestyrelsen ændrer således amtsankenævnets afgørelse.

Versioner

1. 1985-10-03 · til 1991-10-07